PIONA-projektet er et eksempel på forskningafdelingens engagement i det vestafrikanske land Guinea-Bissau, hvor flere af afdelingens medarbejdere har arbejdet og forsket.

PIONA-projektet går ud på at sammenligne to forskellige HIV-behandlinger blandt patienterne i Bissau HIV-Kohorten. Vores hypotese er, at den behandling, som WHO anbefaler som standardbehandling, ikke er den mest effektive til HIV-smittede i Guinea-Bissau.

Baggrund for projektet:
WHO’s anbefalede standardbehandling er baseret på et præparat, som forkortes NNRTI (non-nukleoid revers transkriptase inhibitor). Denne behandling er meget effektiv til at slå virus ned, men den har nogle begrænsninger i forhold til de udfordringer, HIV-smittede står overfor i et land som Guinea-Bissau.

Behandlingen består af tre slags medicin, som helst skal tages samme tid hver dag. Hvis man afbryder sin behandling, bliver de to af stofferne relativt hurtigt skyllet ud af blodet, og så er man reelt kun i behandling med ét stof. Det får virusmængden til at stige med risiko for, at den HIV-smittede bliver resistent over for stoffet.

Generelt er resistens over for HIV-behandling et stigende problem i Guinea-Bissau og andre vestafrikanske lande, fordi mange HIV-smittede ikke tager deres medicin regelmæssigt. Store afstande og dårlig infrastruktur betyder, at HIV-smittede kan have svært ved jævnligt at få udleveret medicin på HIV-klinikkerne, som desuden nogle gange løber tør for medicin. Derudover er der en generel mangel på sygdomsforståelse hos en del af de smittede, som har vanskeligt ved at forstå nødvendigheden af at tage medicin hver dag, hvis de føler sig sunde og raske.

Hypotese:
Vores hypotese er, at man ved at skifte standardbehandling vil opleve mindre resistens over for medicin, som er en af de største udfordringer i forbindelse med udbredelsen af HIV i Afrika.

WHO’s andet valg som HIV-behandling kaldes en PI-baseret behandling (protease inhibitor). Sammenlignet med standardbehandlingen skal den tages to gange dagligt og kan give bivirkninger i form af kvalme og mavebesvær. Til gengæld er behandlingen mere robust, og det er vanskeligere at udvikle resistens imod medicinen.

WHO’s valg af standardbehandling er baseret på kliniske forsøg i vestlige lande, men vores teori er, at den anden behandling egner sig bedre til HIV-smittede i Vestafrika.

HIV-1 og HIV-2
Et andet argument for at foretrække PI-baseret behandling i Vestafrika er den store gruppe patienter med HIV-2. HIV-2 er en undertype af HIV, som stort set kun er udbredt i Vestafrika,
og den er resistent over for WHO’s standardbehandling mod HIV-1. Alligevel sker det ofte, at personer smittet med HIV-2 fejlagtigt kommer i den virkningsløse standardbehandling mod HIV-1 i Vestafrika. Derfor tror vi samlet set, at PI-baseret behandling vil have en bedre effekt som standardbehandling i Vestafrika, selvom den skal tages to gange dagligt, idet den virker mod både HIV-1 og HIV-2.

Målet er 400 deltagere
PIONA-projektet har nu som planlagt inkluderet 400 HIV-smittede, der er blevet fulgt i et år.
Vi afventer transport af blodprøver til Danmark med henblik på yderligere analyse af behandlingernes effekt, og vi forventer at kunne præsentere de første resultater i løbet af 2015.