Danmark er et meget attraktivt land for internationale medicinalvirksomheder, når der skal afprøves nye behandlingsformer og lægemidler. Det skyldes især, at Danmark i international sammenhæng har nationale sundhedsregistre og kvalitetsdatabaser af meget høj kvalitet. Alle hospitaler og praktiserende læger i Danmark indsamler statistiske oplysninger om danskernes sygdomme og sundhed, som giver unikke muligheder for at udvikle bedre behandlingsformer til gavn for patienterne. Dette, samt et generelt højt uddannelsesniveau i Danmark, gør, at dansk forskning er kendt for at være af meget høj kvalitet.

Hos Infektionsmedicinsk Forskning har den kliniske forskningsenhed specialiseret sig i at udføre forskningsprojekter på basis af de danske sundhedsregistre. Hvis eksempelvis et nyt præparat skal afprøves på en bestemt patientgruppe, har vi mulighed for at foretage en meget præcis selektion og finde frem til en gruppe potentielle deltagere med lige nøjagtig den alder, baggrund og sygehistorie, der efterspørges. De seneste år har afdelingen eksempelvis gennemført store vaccinestudier med nye herpes-, meningitis-, og hepatitisvacciner med et stort antal raske patienter. Derudover gennemfører enheden kontinuerligt kliniske studier inden for HIV og andre sygdomme inden for det infektionsmedicinske speciale.

Fokus på patientsikkerhed og kvalitet

Alle medarbejdere med tilknytning til den kliniske forskningsenhed har gennemført kurser i GCP (Good Clinical Practice), som er en international etisk og videnskabelig kvalitetsstandard for udførelsen af lægemiddelforsøg, der involverer mennesker. GCP er med til at sikre, at forsøgspersonernes sikkerhed, rettigheder og velbefindende tilgodeses. Ved at følge GCP sikres det også, at alle indsamlede data er valide, komplette og veldokumenterede. Desuden er GCP en garanti for uafhængighed imellem det offentlige sundhedsvæsen, der udfører forsøget, og den private medicinalindustri, der sponsorerer lægemidlet.

Alle studier, som gennemføres i Klinisk Forskningsenhed overholder således gældende krav for datasikkerhed i henhold til persondataforordningen, samt de nødvendige godkendelser fra Videnskabsetisk Komite og Lægemiddelstyrelsen. 

Anvendelsen af sundhedsregistre i den kliniske forskning skal også ses som en ekstra sikkerhed for personer, der deltager i lægemiddelforsøg, idet man mange år efter et studies afslutning hurtigt kan finde frem til de enkelte deltagere, hvis der for eksempel skulle forekomme uforudsete bivirkninger.