Forskningsafdelingen er et samarbejde imellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital med speciale i infektionsmedicinske sygdomme. Afdelingen huser nogle af landets dygtigste eksperter på det infektionsmedicinske felt, og forskerne tæller både læger, molekylærbiologer, molekylærmedicinere og sygeplejersker med ekspertise i smitsomme sygdomme. Forskningen praktiserer videnskab og forskning på et højt internationalt niveau og har igennem flere år leveret forskningsresultater, som har vakt opsigt og anerkendelse i udlandet.
Forskningen beskæftiger sig blandt andet med:
Globale infektionssygdomme
Helhedsorienteret behandling
HIV-kur forskning
Immundefektsygdomme
Vaccineforskning
Ud over de nævnte områder beskæftiger afdelingen sig også med:
Som noget ganske særligt er forskningsafsnittet tæt forbundet med afdelingens
sengeafsnit og ambulatorium. Der er med andre ord kun få skridt fra laboratorium til patient.
Det giver en unik mulighed for at basere forskningen på basis af patientens behov og straks
føre de nyeste forskningsresultater direkte tilbage til patienten. Denne vekselvirkning er med
til at sikre et dynamisk og vedkommende forskningsmiljø samt den bedste behandling til afdelingens patienter.
Forskning i at udvikle bedre behandling til patienter med infektionssygdomme foregår parallelt mange steder i verden. Derfor er internationalt samarbejde afgørende for at skabe fremskridt. Hos forskningen arbejder vi tæt sammen med nogle af verdens førende eksperter. Blandt andet holder lægerne videokonferencer med infektionsmedicinske specialister fra Melbourne, hvor aktuelle problemstillinger diskuteres for at sikre endnu bedre forskning og behandling.
Forskerne fra Infektionssygdomme sendes løbende på efteruddannelse, ligesom afdelingen selv jævnligt har besøg fra udenlandske afdelinger med henblik på at udveksle viden og erfaringer.
Alle forskningsaktiviteter er underlagt meget høje kvalitetskrav af hensyn til patienternes sikkerhed og forskernes uafhængighed – herunder reglerne for ’Good Clinical Practice’ (GCP).