Formålet med CLEAR-studiet var at undersøge, om kræftlægemidlet Panobinostat kan hjælpe immunforsvaret hos HIV-patienter med at finde og dræbe de celler, der skjuler HIV, mens man er i behandling.

I dag tilbydes HIV-patienter en behandling, der er så effektiv, at man ikke engang kan måle virus i blodet. Alligevel skjuler HIV sig i arvemassen i nogle af kroppens immunceller, og så snart behandlingen afbrydes, vil disse celler begynde at producere virus igen.

CLEAR-studiet er baseret på ”Kick and Kill-strategien”, som går ud på først at gøre HIV synligt på overfladen af de latent inficerede celler, så immunforsvaret derefter kan udrydde dem.

Panobinostat er en histone deacetylase-inhibitor (HDAC-inhibitor), som i laboratorieforsøg har vist sig særdeles effektiv til at afsløre de latent inficerede celler, som ikke rammes af den normale HIV-behandling. Det er almindelig anerkendt inden for HIV-forskning, at denne rest af virus, der skjuler sig i cellerne, er den primære barriere imod at kunne kurere HIV. Derfor var det relevant at undersøge, om Panobinostat kunne anvendes til at nedbringe den samlede virusmængde i velbehandlede HIV-patienter.

Forskningsspørgsmål

Med CLEAR-studiet søgte vi svar på følgende spørgsmål:

• Kan vi påvise, at vi med Panobinostat kan bringe latent inficerede immunceller fra et stadie, hvor de ikke producerer virus, til et stadie, hvor de faktisk fremviser virus på overfladen?
• Og kan vi i så fald måle, at den totale virusmængde eller antallet af celler med latent virus bliver reduceret?

15 udvalgte HIV-patienter deltog i CLEAR-studiet, og den første blodprøve blev taget 1. oktober 2012. Igennem en periode på 8 uger modtog patienterne behandling med Panobinostat 3 gange om ugen hver anden uge. Undervejs blev der løbende taget blodprøver for at påvise, at stoffet aktiverede virus, og efter behandlingen undersøgte vi, om mængden af latent inficerede celler var faldet. Resultaterne vakte stor opsigt og er blandt andet blevet præsenteret på HIV-konferencer i Kuala Lumpur, Miami og Boston i 2013 og 2014.

Resultater

Panobinostat-behandlingen ledte til en betydelig reaktivering af latent virus i et omfang, hvor det også var muligt at måle tilstedeværelsen i virus i blodet. Det sidste er ikke opnået i tidligere studier med samme strategi og anses for at være af meget stor betydning i forhold til at synliggøre de inficerede celler for immunsystemet.

På trods af dette ledte behandlingen ikke til en reduktion af den totale virusmængden – det såkaldte HIV reservoir – hos de 15 patienter i studiet. Den mest oplagte forklaring på dette er, at immunsystemet ikke producerer et tilstrækkeligt kraftigt respons mod virusproducerende celler, som derfor ikke i tilstrækkeligt omfang bliver elimineret.

Konklusion

Forsøget viste dog med stor tydelighed, at panobinostat kan aktivere latent virus i hvilende immunceller, og efterfølgende analyser har peget på hvilke immunologiske karakteristika hos patienterne, der er afgørende for, om aktiveringen af virus også medfører en reduktion af det totale virusmængden. Disse resultater er uhyre vigtige i designet af kommende studier, hvor panobinostat eller lignende lægemidler kombineres med behandlinger, der har til formål at styrke patienternes immunrespons mod HIV.