En stor del af befolkningen lever med latent herpes-virus i kroppen. Undertiden kan herpes-virus komme til udtryk som forkølelsessår eller genital herpes som kan behandles, men man kan ikke kurere herpes. Er man først blevet smittet, vil Herpes Simplex Virus ligge gemt i kroppens nervebaner resten af livet.

Herpes kan være meget generende, men for langt de fleste er det ikke nogen farlig sygdom. Nogle lever endda med herpes uden at være klar over det, fordi de aldrig får udbrud. Men for nogle ganske få kan sygdommen være livstruende, fordi herpes-virus trænger ind i hjernen og forårsager hjernebetændelse (encephalitis). 25-30 danskere får hvert år hjernebetændelse på grund af herpes virus, og selv med behandling dør cirka en fjerdedel af patienterne. Samtidig kan sygdommen have nogle alvorlige neurologiske langtidsfølger, og halvdelen af dem, der overlever, har risiko for hjerneskade, epilepsi, indlæringsproblemer, koncentrationsbesvær og depression.

Baggrund

Hos børn med herpes encephalitis har man fundet nogle sjældne immundefekter i det innate (medfødte) immunsystem, som muligvis har betydning for, hvorfor virus trænger ind i hjernen. Man ved endnu ikke, hvordan det forholder sig hos voksne, hvor mekanismerne for, hvordan virus trænger ind i hjernen, formodes at være anderledes.

Med dette forskningsprojekt vil vi undersøge sammenhængen imellem innate immundefekter og herpes encephalitis hos voksne. Igennem fem år har vi samlet en kohorte af patienter, som har været indlagt på afdelingen med herpes encephalitis. Fra alle patienterne har vi taget blodprøver, som vi analyserer for at undersøge, om forklaringen på deres manglende evne til at håndtere virus findes i deres DNA. I undersøgelserne har vi særligt fokus på de gener, som normalt er med til at genkende herpes-virus og stimulere et antiviralt immunrespons.

Vi har observeret nogle meget sjældne mutationer i patienternes DNA og fundet ud af, at patienternes celler udviser manglende eller reduceret evne til at aktivere et antiviralt immunrespons mod herpes-virus. Vi har således påvist, at sjældne mutationer i disse patienters DNA betyder, at der produceres delvist defekte molekyler, som ikke har den normale immunologiske evne til at bekæmpe herpes-virus-infektioner.

Formålet med projektet

Målet med dette forskningsprojekt er todelt. Hvis vi er i stand til at påvise, at mennesker med en bestemt type immundefekt er i særlig stor risiko for at få herpes encephalitis, vil man på sigt kunne give forebyggende behandling – fx i familier, hvor man har påvist mutationen. Hvis man kan identificere personer i risikogruppen og behandle dem med de stoffer, som de på grund af deres immundefekt ikke selv kan lave eller give forebyggende antiviral medicin, som kan kompensere for dette, kan man minimere antallet af danskere, der får den farlige sygdom.

Derudover kan vi lære noget basalt immunologisk ved at studere, hvordan immunsystemet håndterer herpes-virus, og hvad der skal til, for at man er beskyttet imod herpes-virus. På sigt kan denne viden om immunsystemet måske anvendes i anden forskning eller behandling af andre typer af immundefekter eller infektionssygdomme.