CVID (Common variable immunodeficiency) er den mest almindelige variant af primær immundefekt. Hos ICID på Aarhus Universitetshospital har vi cirka 50 CVID-patienter, som dermed udgør vores største patientgruppe.

CVID er en medfødt antistofmangel, som ofte først præsenterer sig i en ung voksenalder, typisk i form af gentagne luftvejsinfektioner, såsom lungebetændelse og bihulebetændelse. Med tiden kan de vedvarende infektioner skade lungerne og give nedsat lungefunktion.

CVID er dog ikke kun en immundefekt. Omkring hver femte CVID-patient har en grad af autoimmunitet, som betyder, at kroppen reagerer for meget på infektioner eller reagerer imod sig selv. Disse patienter har et dysreguleret immunsystem, som medfører nogle uhensigtsmæssige reaktioner i kroppen.

Formålet med projektet

Med dette forskningsprojekt forsøger vi at få en dybereliggende forståelse af sygdomsmekanismerne ved CVID. Vi forsøger at forstå, hvorfor det eksempelvis er et bestemt spektrum af mikroorganismer, som patienterne er særligt følsomme overfor. Man ved kun meget lidt om CVID, så vi forsøger i første omgang at få en større forståelse for den basale immunologi, som på sigt kan bruges til at udvikle bedre behandlingsmetoder.

Vi prøver også at forstå, hvorfor CVID udtrykker sig så forskellige hos patienterne. Nogle af vores patienter får pludselig immunbetinget nedsatte blodplader eller for lav blodprocent, og det øger risikoen for mere alvorlige sygdomme. Vi vil gerne undersøge, om det er muligt at forudsige, hvilke CVID-patienter, der har størst risiko for at udvikle alvorlige sygdomme som autoimmunitet, blodkræft, lymfekræft og kræft i mavesækken. Hvis man kunne identificere en særlig risikogruppe, ville der nemlig være mulighed for at følge dem ekstra og forebygge disse følgesygdomme.

Mulig sammenhæng med regulatoriske B-celler

Man ved, at ved andre autoimmune sygdomme som for eksempel sklerose og diabetes spiller de regulatoriske B-celler en rolle for sygdomsudviklingen. Regulatoriske B-celler er en undertype af B-celler, som spiller en vigtig rolle i vores immunsystem ved at nedregulere overdreven inflammation i efterforløbet af en infektion eller ved at forhindre immunsystemets reaktion mod kroppens eget væv. Vi har en teori om, at de regulatoriske B-celler betyder noget for den autoimmunitet, der findes hos nogle CVID-patienter. Derfor vil vi undersøge, om der er en sammenhæng imellem abnormiteter i antal og funktion af regulatoriske B-celler og problemer med autoimmunitet. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan vi identificere patienter i risikogruppen og give en meget mere specifik behandling.

Specifikke genetiske varianter hos CVID patienter

Gennem sekventering (Whole exome sequencing) vil vi desuden undersøge, og der er specifikke genetiske varianter, der er associeret med særlig komplicerede sygdomsforløb, inklusiv udvikling af autoimmunitet eller maligne sygdomme hos CVID patienter.

Fordele ved at samle patienter og data

Ved at samle og udrede alle CVID-patienter på ICID får vi en masse informationer og data fra patienterne, som kan bruges i forskningssammenhæng. Der kommer først og fremmest patienterne til gode, fordi det giver bedre mulighed for at kunne udvikle mere effektive metoder til udredning, forebyggelse og bedre behandling.