Fra politisk hold er der stærk tilskyndelse til, at forskere og deres forskningsinstitutioner – typisk universiteter – så vidt muligt bidrager til at sikre, at forskningsresultater munder ud i kommercielle produkter. Forskerne er centralt placerede for at kunne se anvendelsesmulighederne for nye forskningsresultater. De bør kunne perspektivere deres forskning til gavn for samfundet.

Hvordan bidrager forskere konkret – i en overordnet samfundsmæssig interesse - til udvikling af kommercielle produkter uden samtidigt at kunne kritiseres for at være kommercielt styrede? Det er en samfundsetisk balance, der aldrig kan være 100 % korrekt, alene af den årsag, at der skal være en interaktion mellem forskning og kommerciel aktivitet. Det kan ikke gøres uden et samspil, hvor forskere skal bidrage til den kommercielle verden; en opgave der ligger ud over kerneopgaven med forskning, og derfor kræver en særlig stimulation. Denne stimulation kan være mulighed for at tage del i en kommerciel succes.

Vedlagte figur er et oversigtsbillede af vejen fra ren forskningsaktivitet til ren business. At finde den vej kræver et etisk kompas, så man – især som forsker – er helt klar over, hvor man befinder sig:

1. I det kommercielle spor, eller
2. I det forskningsmæssige spor

Figuren skal "læses" nedenfra og op. Mange udviklingsopgaver kan være såvel kommercielt som forskningsmæssigt relevante at bidrage til. Hovedspørgsmålet for hvert trin i processen er: Hvem er opdragsgiver?

Den rene (basale) forskning er ikke nødvendigvis inspireret af kommercielle input eller ønsker. Et forskningsresultat kan ved perspektivering munde ud i en opfindelse der beskriver et muligt fremtidigt produkt; f.eks. medikament eller medikoteknisk udstyr. Det er forskerens samfundsmæssige opgave at identificere en sådan mulig opfindelse såvel som at sikre, at kommerciel udnyttelse er mulig – uanset om forskeren selv ønsker at forfølge denne mulighed eller ej.

En grundforudsætning for kommerciel udnyttelse er næsten altid, at der foreligger et patent, som kan sikre fremtidigt økonomisk udbytte af en – ofte meget dyr – produktudvikling. Hvis forskeren blot publicerer sine forskningsresultater i offentligt tilgængelige videnskabelige tidsskrifter, har han/hun samtidigt afskåret muligheden for patent. Patenter kan kun udstedes på ny viden – ikke allerede kendt viden, som inkluderer viden fra videnskabelige tidsskrifter.

Når en forsker gør en opfindelse ligger rettighederne til patent, og den kommercielle forfølgelse hos arbejdsgiver, altså den offentlige forskningsinstitution/universitet. Afgørelsen af hvorvidt institutionen ønsker at gøre brug af de kommercielle rettigheder og starte på den kommercielle udnyttelse, ligger hos Technology Transfer Office (TTO). Institutionen kan i første omgang vælge at undersøge om der reelt er mulighed for at søge patent, og evt. indsende en patentansøgning. Produktudvikling er normalt meget dyrt, og ingen danske universiteter har ressourcer til at forfølge kommercielle muligheder i alle opfindelser, som forskerne udvikler. Derfor vælger TTO, efter en vurdering af de kommercielle muligheder, nogle gange at give rettighederne til opfindelsen tilbage til den enkelte opfinder/forsker, som herefter er frit stillet til at udvikle et produkt alene eller i samarbejde med andre eksterne partnere. Uanset om universitetet overtager rettighederne til opfindelsen og afholder en del af omkostningerne, eller om forskeren selv har rettighederne til opfindelsen kommer forskeren nu på en ekstraopgave, som ligger ud over arbejdet som forsker, og som kræver tid og ressourcer. Derfor accepterer universitetet, at forskeren må udøve kommerciel udvikling som bibeskæftigelse og evt. investere tid og egne midler i udviklingen, mod naturligvis at få del i den mulige kommercielle succes. Nu begynder så den balancerede rejse fra opfindelse til udvikling af et kommercielt produkt.

Forskeren har sjældent råd til – af egne private midler – at kunne søge patent, udvikle prototyper og opnå det såkaldte ”Proof-of-concept”, der normalt er en forudsætning for, at eksterne investorer vil investere midler til den videre rejse. Derfor søger forskeren typisk fondsmidler fra private eller offentlige fonde, som specialiserer sig i den tidlige produktudvikling (Innovationsfonden, Novo Nordisk, Lundbeck eller andre). Ikke sjældent kan private investorer vælge at gå med i arbejdet mod til gengæld at få del i ejerskabet til opfindelsen. Det gøres juridisk mest simpelt ved at etablere et spin-out-selskab, der i sin betegnelse signalerer, at selskabet er etableret på basis af en opfindelse begået af forskeren ansat på forskningsinstitutionen.

Udvikling af første prototype eller kemiske produkt kan foregå med økonomisk støtte fra ovennævnte kilder. Hvis opdragsgiveren til denne udvikling er forskeren, som kan begrunde, at denne udvikling er en forskningsmæssig relevant opgave, er det muligt og samfundsmæssigt velbegrundet, at denne udvikling foregår med forskeren som arbejdskraft, evt. med brug af infrastruktur på forskningsinstitutionen – bare det er udgiftsneutralt for institutionen, og at der kommer et videnskabeligt produkt ud af arbejdet (typisk videnskabelig publikation) - som et tilskudsfinansieret forskningsprojekt. Resultaterne af denne forskningsaktivitet kan, via en option i samarbejdsaftalen om det tilskudsfinansierede forskningsprojekt, formidles til spin-out-virksomheden. Ejerskabet til data ligger fortsat hos universitetet, og resultaterne fra projektet bliver offentligt tilgængelige gennem videnskabelige publikationer.

På basis af prototypeudviklingen har spin-out-virksomheden mulighed for at videreudvikle en mere avanceret prototype. Til denne opgave er den kommercielle part opdragsgiver. Med en betydeligt stærkere prototype kan forskeren have yderligere muligheder for at bedrive mere avanceret forskning og anvende den udviklede prototype til nye forskningsaktiviteter. Her er forskeren igen opdragsgiver og kan tillade sig at bruge egen tid og institutionens infrastruktur - så længe det fortsat er udgiftsneutralt for institutionen. Det medfører normalt, at spin-out-virksomheden dækker udgifterne til at gennemføre de videnskabelige forsøg mod at få indsigt i data og at bruge disse informationer til yderligere produktudvikling. Som før ligger ejerskab til de videnskabelige data hos universitetet. Det er stadig en forudsætning for at begrunde forskningsarbejdet udført med forskeren som opdragsgiver, at der kommer en eller flere videnskabelige publikationer ud af arbejdet.

Det kan kræve yderligere iterationer for at udvikle et færdigt produkt og styrke det videnskabelige grundlag for produktets anvendelse; men når virksomheden har udviklet et kommercielt ”færdigt” produkt, som kan være grundlag for myndighedsgodkendelse (CE, FDA og andre), vil virksomheden normalt afkræves gennemførelse af en klinisk afprøvning. Opdragsgiver for denne afprøvning af virksomhedens produkt vil være virksomheden og ikke forskeren. Dette arbejde skal derfor fuldt ud honoreres af virksomheden og gennemføres som en virksomhedsinitieret aktivitet.

Det er vigtigt for alle parter at gøre sig klart, at langt de fleste kommercielle udviklinger ikke ender i økonomisk succes. I de tilfælde hvor udviklingen giver et økonomisk udbytte til spin-out-virksomheden, og dermed til forskeren, er det at betragte som gevinsten for forskeren for et, typisk flere år langt, ekstraarbejde. Universitetet vil i forbindelse med den tidlige overdragelse af rettighederne til opfindelsen sikre sig en økonomisk andel af forskerens udbytte. På rejsen har universitetet desuden ”tjent” på de videnskabelige publikationer, der er kommet ud af kommercialiseringssamarbejdet. Således får universitetet også økonomisk udbytte af at lade forskeren arbejde med på det kommercielle spor i udviklingen af produktet.

Det er åbenlyst, at der i dette produktudviklingsforløb vil være situationer, hvor det som forsker og medejer i en spin-out-virksomhed kan være svært at balancere mellem den kommercielle aktivitet og forskningsarbejdet. Forskeren kan meget let klantres for ikke at være uhildet. Et godt råd til forskeren, der vil arbejde i feltet mellem forskning og kommerciel produktudvikling, er derfor at opsøge en kollega, som har prøvet rejsen før, og at bruge denne kollega som en ”Bonus Pater” og derved sikre sig kalibreringen af det etiske kompas, der skal bruges i hele forløbet.

Contact

J. Michael Hasenkam, MD DMSc
Professor and serial entrepreneur

Department of Cardiothoracic and Vascular Surgery
Aarhus University Hospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N

Email: hasenkam@clin.au.dk