Behandlingseffekten af en TLR9 agonist og to neutraliserende antistoffer på virus reservoiret og immunforsvaret i HIV infektion – et randomiseret, placebo-kontrolleret forsøg

Baggrund for forsøget

Kombinationsbehandling med antiretroviral medicin, cART, har vist sig effektiv til at holde HIV-infektionen i ro. Den helbreder ikke sygdommen, så derfor er livslang behandling fortsat nødvendig. Årsagen til den manglende helbredelse er et reservoir af inaktivt virus, som ligger gemt i hvilende celler, som hverken HIV-behandlingen eller immunforsvaret kan bekæmpe. For at det bliver muligt at undvære livslang behandling med cART, skal reservoiret minimeres og holdes i skak af immunforsvaret.

Der er gennemført flere forsøg med formålet at nedbringe reservoiret af inaktiv virus. De brugte lægemidler har kunnet aktivere virus i de hvilende inficerede celler og dermed gøre virus synligt for immunforsvaret. Desværre har denne type forsøgsbehandling ikke været tilstrækkelig til at få reduceret virusreservoiret, muligvis fordi immunforsvaret ikke i tilstrækkelig grad angriber og fjerner de virus-inficerede celler.  

Lefitolimod (MGN1703) er en Toll-like receptor 9 agonist (TLR9 agonist) og er et biologisk lægemiddel med immunstimulerende funktion. Lefitolimod er udviklet til behandling af kræft, bl.a. fremskreden tyktarms- og lungekræft. Stoffet virker ved at stimulere og aktivere immunforsvarets celler og herved få dem til angribe og dræbe syge kræftceller. Hos HIV-patienter har vi vist, at lefitolimod stimulerer raske immunceller til at fjerne virus-producerende celler. Foruden disse egenskaber kan lefitolimod også aktivere inaktivt virus i de hvilende celler, hvormed cellerne kan genkendes af immunforsvaret.

3BNC117 og 10-1074 er begge nyligt udviklede antistoffer, som virker ved at nedbringe mængden af virus i blodet hos HIV-patienter. 3BNC117 og 10-1074 binder specifikt til overfladen af HIV, både når virus findes frit i blodet, og når det findes på immuncellernes overflade. Dermed blokerer antistofferne HIV fra at inficere nye celler, men de hjælper også med at få dræbt allerede smittede celler. De to antistoffer rammer forskellige HIV-virus, og gives sammen for at dække så mange forskellige virustyper som muligt. Nye studier tyder ydermere på, at antistofferne også hjælper med at uddanne immunforsvaret til at blive mere effektivt i at bekæmpe HIV-virus i fraværet af anden HIV-medicin.

Ideen bag dette forsøg er at undersøge, om de tre stoffer: lefitolimod, 3BNC117 og 10-1074, alene, eller i kombination, kan aktivere og dræbe hvilende celler, der indeholder HIV, samt uddanne immunforsvaret til at bekæmpe det tilbageværende virus reservoir i fraværet af anden HIV medicin (cART). Samtidig ved vi også, at nogle personer med HIV spontant undertrykker virus, hvis de holder pause med cART.
Studiet er lavet som et såkaldt blindet, placebo-kontrolleret studie, hvor hverken forsøgslægerne eller deltagerne ved, hvilken behandlingsgruppe deltagerne kommer i. At det er placebo-kontrolleret, betyder at nogle deltagere får saltvand (placebo) i stedet for de aktive stoffer.

Formålet med forsøget

Formålet med forsøget er:

• At evaluere effekten af lefitolimod og/eller administrationen af 3BNC117 og 10-1074 på den immunologiske kontrol af HIV under behandlingspause af cART.
• At evaluere sikkerheden og bivirkninger af kombinationer af lefitolimod, 3BNC117 og 10-1074.
• At sammenligne virusmængden og dens sammensætning mellem de forskellige behandlingsgrupper.

Nytte ved forsøget
Forsøget adresserer et fundamentalt problem i behandlingen af HIV; at trods effektiv HIV-behandling er det fortsat ikke muligt at helbrede sygdommen. Den videnskabelige værdi af forsøget er derfor betydelig, fordi forsøget vil bidrage til forståelsen af, hvordan vi udvikler en kur mod HIV. Forsøget vil klarlægge, hvordan immunsystemet, samt virus reservoiret hos personer med HIV, reagerer på forsøgsbehandlingen med lefitolimod og/eller 3BNC117 og 10-1074. Specifikt er vi interesserede i, om disse stoffer alene eller sammen kan fjerne inaktivt virus og styrke immunforsvaret i en sådan grad, at HIV-infektion kan holdes i skak uden anden medicin. Den samlede effekt af forsøgsmedicinen kan derfor kun vurderes ved at forsøgsdeltagerne holder pause med deres vanlige HIV-medicin.

De umiddelbare gevinster for forsøgspersonerne er mere usikre. Det er ikke forventeligt, at forsøget leder til helbredelse af sygdommen, og det er heller ikke sikkert, at den får nogen gavnlig helbredsmæssig betydning for forsøgsdeltagerne. Deltagelse i forsøget vil derfor primært bidrage med resultater til den samlede fremtidige forskning inden for HIV-området.