Ifølge WHO døde cirka 1,3 mio. af tuberkulose i 2012. Størsteparten af alle tilfælde og dødsfald forekommer i fattige lande i Afrika, Asien og omkring Stillehavet, hvor mange dør af tuberkulose, uden nogensinde at være blevet diagnosticeret med sygdommen. Det er der flere forklaringer på. Nogle af de fattigste lande i Afrika har ikke det fornødne hospitalsudstyr og uddannet sundhedspersonale til at stille diagnosen, ligesom dele af befolkningen bor langt fra nærmeste sundhedsklinik og ikke modtager lægehjælp i tide. Desuden er en stor del af de personer, som udvikler aktiv tuberkulose, smittet med andre sygdomme, som gør sygdomsbilledet mere komplekst med risiko for, at tuberkulosen ikke bliver opdaget.

Formålet med dette forskningsprojekt er at udvikle og afprøve en simpel men effektiv metode til at finde frem til flere tuberkulose-tilfælde i lande, hvor sundhedspersonalet ikke har adgang til avanceret hospitalsudstyr. I det vestafrikanske land Guinea-Bissau, hvor en del medarbejdere fra Afdeling Q igennem flere år har arbejdet og forsket, har vi anvendt en såkaldt klinisk score til at identificere mulige tuberkulose-tilfælde.

WHO’s standardkriterium for tuberkulose-mistanke er, at man har hostet i to uger, men vores erfaringer fra blandt andet Guinea-Bissau viser, at ikke alle tuberkulose-tilfælde opfylder dette kardinalsymptom. Derfor har vi udviklet en fremgangsmåde til at opdage tuberkulose med nogle bredere kriterier, som er baseret på 11 forskellige symptomer og kliniske undersøgelser. Denne kliniske score giver efter vores opfattelse et meget præcist billede af patientens helbredstilstand, og den kan derfor anvendes til at vurdere, hvilke patienter, der skal til videre undersøgelser.

Et effektivt hjælpeværktøj i fattige lande

På steder, hvor man ikke bare kan sende patienter til MR-scanning eller bronkoskopi, og hvor sundhedspersonalet måske er dårligt uddannet, kan en klinisk score være et effektivt hjælpeværktøj til at opdage tuberkulose-tilfælde, så man kan påbegynde behandling i tide.

Den kliniske score fungerer som en tjekliste, hvor man eksempelvis måler patientens temperatur og vægt, lytter på hjertet og ser efter tegn på blodmangel. Efter undersøgelsen får man en score, som afgør, om patienten skal til supplerende undersøgelser. Her kan en hosteprøve og en røntgenundersøgelse slå fast, om patienten har aktiv tuberkulose.

Hvis tuberkulose opdages i tide, bliver sygdommen ikke nær så alvorlig og kan normalt behandles med piller igennem seks måneder. Desværre dør en del tuberkulose-patienter i Guinea-Bissau i starten af behandlingen, fordi sygdommen opdages for sent. Vi tror på, at man med den kliniske score vil opdage flere tuberkulose-tilfælde, inden det er for sent. Desuden vil den systematiske fremgangsmåde træne sundhedspersonalet i at få en mistanke om tuberkulose, og den erfaring kan formentlig redde mange menneskeliv. Vi har også erfaret, at der er et vist træningselement i, at man vænner sundhedspersonalet til systematisk at gennemgå alle punkterne. Patienterne fortæller ikke altid dét, som i virkeligheden er mest interessant at vide, og derfor er man nødt til at spørge struktureret for at få et præcist sygdomsbillede.

Resultater:

Vi har i foreløbigt to undersøgelser vist, at den kliniske tuberkulose-score giver mening i et land som Guinea-Bissau. Dels på et sundhedscenter blandt voksne med alle mulige symptomer samt i en HIV-klinik hvor vi har screenet alle nye HIV-patienter, fordi de er mere udsatte for at få tuberkulose. 

Vi planlægger nu større undersøgelser med henblik på at kunne påvise, at den kliniske score gør det muligt at diagnosticere flere tuberkulose-tilfælde i tide og samtidig reducerer dødeligheden, fordi vi kan fokusere indsatsen på de mest syge patienter.