Som andre lande syd for Sahara har Guinea-Bissau været hårdt ramt af HIV-epidemien. Omkring 10% af befolkningen er smittet med HIV. Den mest kendte HIV-type kaldes HIV-1, men der findes yderligere en type kaldet HIV-2. HIV-2 er mindre smitsomt og medfører mindre sygdom og lavere dødelighed hos de smittede end HIV-1. Guinea-Bissau har verdens højeste hyppighed af HIV-2. Omkring halvdelen af alle HIV-smittede i landet har HIV-2.

HIV-behandling blev indført i Guinea-Bissau i 2005, men først i 2007 blev behandlingen bredt tilgængelig. Samme år oprettede vi en kohorte af HIV-patienter i samarbejde med guineanske læger.

Formålet med Bissau HIV-kohorten

Formålet med kohorten var at skabe en platform for HIV-forskning til gavn for såvel afrikanske som danske patienter. Kohorten fik navnet Bissau HIV-Kohorten (The Bissau HIV Cohort). Patienterne rekrutteres til kohorten fra landets største HIV-klinik, der er beliggende på Hospital Nacional Simão Mendes i hovedstaden Bissau. Data indtastes i en database, og fra alle patienter gemmes overskydende blod og sendes til Danmark. Prøverne opbevares i en biobank på Afdelingen og kan benyttes i forbindelse med forskningsprojekter.

Indførelse af behandling til afrikanske HIV-patienter har medført en markant forbedring af overlevelsesraten, men der opleves stadig problemer i forbindelse med levering af medicin og udstyr. Hyppige perioder med medicinmangel, mangel på reagenser til blodprøver, dårligt laboratorieudstyr, stigmatisering og patienter, der grundet manglende viden samt ustabile sociale forhold ikke kommer til klinikken som planlagt, er blot nogle af de udfordringer, man møder. Når man som dansk læge har set, hvor gavnlig HIV-behandling er for danske patienter, ønsker man blot, at afrikanske HIV-patienter får de samme muligheder.

Forskningens fokus

I dag - syv år efter kohortens opstart - har mere end 6000 patienter modtaget behandling på klinikken. 2 ph.d.-studerende og 10 forskningsårsstuderende fra Danmark, Island og Spanien har hver tilbragt 1-2 år med forskning på klinikken. Forskningsprojekterne har drejet sig om HIV-behandling, HIV-testning, HIV og hepatitis, HIV og tuberkulose, HIV og andre infektioner, hvordan patienter fastholdes i behandling, kønsforskelle inden for HIV samt HIV-vacciner.

Adskillige forskningsprojekter er under planlægning inden for HIV-immunologi, behandling af HIV-2, smittesopsporing, HIV og andre seksuelt overførte infektioner, HIV og vacciner samt HIV og kønsforskelle. Viden om hvorfor immunforsvaret kan kontrollere HIV-2, men ikke HIV-1 kan potentielt være med til at skabe en vaccine mod HIV, og under alle omstændigheder kan forskning inden for HIV-2 give os yderligere viden om immunologiske mekanismer i forhold til HIV-1.