Så kan du muligvis deltage i et forskningsprojekt.
På Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital undersøger vi effekten af langsom, tung styrketræning til personer med ekstern springhofte.
Alle deltagere vil modtage et træningsforløb, som består af 12 ugers styrketræning, vejledt af fysioterapeuter på fysioterapiklinikker i hele Danmark. Styrketræningsprogrammet består af 3 ugentlige sessioner af cirka en times varighed med fokus på hoftemuskulaturen. Der vil være en fysioterapeut til stede ved 16 ud af de 32 træningssessioner, mens man selv træner de resterende gange.
Projektet er et lodtrækningsstudie, så der trækkes lod om, hvilken gruppe man kommer i. Gruppe 1 starter træningen med det samme, mens gruppe 2 venter 12 uger, før træningen startes. Alle deltagere får gratis adgang til træningsfaciliteter samt vejledt styrketræning i 12 uger.