Blærecancer

Prognosen for blærekræft har været relativt uændret over de sidste årtier, men patientbehandlingen er blevet mere skånsom inden for de forskellige typer af indgreb. Generelt set findes det dog, at der fortsat er meget at hente vedr. diagnostik, behandling og efterforløb.

Forskning i blærecancer og blæretumorer ved Urinvejskirurgisk Forskningsenhed har til formål at dække alle aspekter af sygdommen lige fra de mindste papillomer til avanceret blærekræft med spredning samt fra tidlig opsporing over molekylærmedicinske metoder til rehabilitering efter større kirurgi.

Forskningsenheden ønsker at være blandt de førende i verden indenfor blærecancerforskning og være toneangivende for nye behandlingsmetoder.

Som generelt princip for patienter med blæretumorer, der behandles på Urinvejskirurgisk afdeling, gælder, at de skal kunne tilbydes deltagelse i minimum ét forskningsprojekt, hvis det ønskes, for på denne måde hele tiden at udvikle området til gavn for den enkelte og fremtidige patienter.

Ph.D. projekter

Den optimale håndtering af T1 blærekræft. Den kliniske relevans for subklassifikation af T1 blærekræft

Baggrund:

Blærekræft er den 10. hyppigste kræftsygdom på verdensplan. I Danmark (DK) diagnosticeres ca. 2000 patienter med blærekræft årligt. Heraf er halvdelen overfladisk voksende polypper, 25% er bindevævs -nvaderende tumorer og 25% er muskel-invaderende tumorer. De overfladisk voksende polypper behandles med fjernelse af polyppen og minimum 5 års kontrol. De muskel-invaderende tumorer behandles med bortoperation af urinblæren (cystektomi) og anlæggelse af tør eller våd urinstomi eller kurativt intenderet strålebehandling. Behandlingen af de bindevævs-invaderende tumores, også kaldet T1 blærekræft (BK), er meget omdiskuteret på verdensplan.

Langt de fleste lande, bl.a. Sverige, behandler T1 BC med bortskrælning af blæretumoren TURB og efterfølgende ambulante blæreskylninger med Bacillus Calmette-Guérin (BCG) vaccine. Regimet for håndteringen af T1 BK i DK adskiller sig betydeligt fra andre landes regimer.

I DK underinddeles T1 BK i to understadier hhv T1a og T1b. T1a er overfladisk invaderende i bindevævet, imens T1b er dybt invaderende i bindevævet. Første gangs T1a BK behandles med TURB og BCG skylninger, imens  gentagende T1a og/eller T1a med samtidig carcinoma in situ behandles med cystektomi. T1b BK behandles med cystektomi. De danske guidelines hvori dette regime anbefales bygger på gamle studier, og underinddelingen i T1a og T1b er meget sparsomt defineret i den danske standard definition (SD). Under forberedelserne til denne Ph.d., blev en ny definition (ND) udviklet, hvori skellet imellem T1a og T1b er mere klart defineret.

Formål: For dette PhD projekt vil der være tre studier, med hver deres formål.

- Studie 1: At undersøge den prognostiske værdi af T1 BK subklassifikation anvendt i DK, samt at undersøge den prognostiske værdi for BCG-skylning hos patienter diagnosticeret med hhv T1a og T1b BK.

- Studie 2: At sammenligne prognosen for patienter diagnosticeret med T1 BK i hhv DK og Sverige.

- Studie 3: At klarlægge den kliniske relevans af ND, samt at undersøge reproducerbarheden af T1 stadiet ved ND.

Metode:

Studie 1: Alle T1 BK patienter i DK diagnosticeret i perioden 1. september 2012 til 31. august 2018 identificeres via Dansk Blære Cancer Database (DaBlaCa-data), sammen med information om subklassifikation, behandling, recidiv, progression og død. Data for T1a patienter vil blive sammenlignet med data for T1b patienter. Primært udfald vil være 1- og 5-års generel- (GO), recidivfri- (RFO) og progressionsfri overlevelse (PFO)

Studie 2: Alle T1 BK patienter fra DK og Sverige for samme periode som i studie 1 vil blive identificeret via hhv DaBlaCa-data og den svenske BladderBaSe sammen med information om behandling, redidiv, progression og død. Data for danske T1 BK patienter vil blive sammenlignet med data for svenske T1 BK patienter. Primært udfald vil være 1- og 5- års GO, RFO og PFO.

Studie 3: Alle patologipræparater diagnosticeret i samme periode som i studie 1, fra  2 store uro-patologiske afdelinger i DK identificeret via DaBlaCa-data. Præparaterne revideres af 2 højt dedikerede uro-patologer i henhold til den nye definition. Patienter der omklassificeres sammenlignes med patienter der opretholder samme subklassifikation.

Statistik:

I studie 1, 2 og 3 vil GO, RFO og PFO blive sammenlignet ved af udføre cox proportional hazard regressions analyser justeret for behandling, køn, alder og komorbiditet. I studie 3 vil interrater agreement blive udregnet vha. Cohen’s Kappa.

Perspektiv:

Studiet forventes at klarlægge hvorvidt T1 BK subklassifikation i T1a og T1b, samt ND, og det danske behandlingsregime skal anbefaler på internationalt niveau. Studiets resultater forventes som minimum af blive publiceret som 3 artikler i internationale peer-reviewed tidsskrifter.

PhD-studerende: Erik Hansen

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Anvendelse af 15O-H2O PET/MR-skanning og ctDNA til vurdering af effekt af neoadjuverende kemoterapi ved behandling af patienter med muskelinvasiv blærekræft

Behandling af muskelinvasiv blærekræft er cystektomi evt. kombineret med neoadjuverende kemoterapi, der har vist at forlænge overlevelsen.

Man ved, at 50-60% af patienter med muskelinvasiv blærekræft, der får neoadjuverende kemoterapi, er uden tumorvæv i blæren, når vævet undersøges efter cystektomi. Aktuelt findes der desværre ingen optimal metode til at vurdere, om patienten har tilbageværende sygdom eller ej før cystektomi.

Dette Ph.d. projekt har til formål at undersøge hvorvidt 15O-H2O PET/MR kombineret med cirkulerende tumor DNA (ctDNA) i blod og urin kan bruges til at forudsige, hvem der er uden resttumor i blæren efter neoadjuverende kemoterapi og dermed potentielt kan tilbydes blærebevarende behandling.

Projektet vil inkludere 54 patienter fra Urinvejskirurgi, AUH, der har muskelinvasiv blærecancer og behandles med neoadjuverende kemoterapi og cystektomi. Forsøgsdeltagerne vil få foretaget en 15O-H2O PET/MR-skanning forud for opstart af neoadjuverende kemoterapi og efter afsluttet kemoterapi, men forud for cystektomi. Der tages løbende blod- og urinprøver til ctDNA-analyse. Skanninger og ctDNA vil blive holdt op imod det patologiske svar efter cystektomi.

Hypotesen er, at 15O-H2O PET/MR kombineret med ctDNA i blod og urin vil kunne identificere de patienter, der har fuldstændigt lokalt respons til neoadjuverende kemoterapi. Dette er således et forskningsprojekt, der formodes i fremtiden at ville medføre yderligere studier og i sidste ende potentielt ændre den måde, man kontrollerer og behandler patienter med blærecancer, og give dem mulighed for blærebevarende behandling.

PhD-studerende: Stefanie Korsgaard Körner 

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Benign strikturdannelse efter cystektomi og urinafledning blandt blærekræftpatienter - ætiologi, behandling og forebyggelse

Cystektomi og benigne strikturer

Cystektomi med urinafledning er et af de helt store indgreb der foretages i urologien og det foretages ca. 400 gange årligt i Danmark, med blærekræft som behandlingsindikation. Striktur i ureters diagnosticeres hos 15% af de cystektomerede patienter. Ureterstrikturer skal oftest aflastes af flere omgange og er samtidig til stor gene for patienten i form af både infektion og smerter.

Dette PhD-projekt har til formål at belyse strikturdannelsen efter cystektomi fra flere vinkler.

Registerstudier: Risikofaktorer og behandlingsmuligheder

Denne del af projektet, bliver et større registerstudie, der inkluder patienter behandlet for blærekræft med cystektomi og urinafledning på AUH og Herlev Hospital. Vi vil her sammenligne patienter som udviklede striktur med dem som ikke gjorde, i forsøg på at identificere risikofaktorer. Vi håber på at identificere subtyper af strikturer, ud fra strikturens længde og placering på ureters og samtidig finde sammenhæng med forskellige risikofaktorer.

Herudover vil vi kortlægge de forskellige forsøg på behandling af strikturerne, i forsøget på at finde den optimale behandling til den enkelte subtype i fremtiden.

Randomiseret kontrolleret studie: MOSAIC

MOSAIC-studiet bliver et stort randomiseret kontrolleret studie, hvor vi inkluderer 300 patienter fordelt på alle 5 cystektomerende centre i Danmark. Kontrolgruppen modtager den klassisk bricker-afledning og interventionsgruppen modtager en forlænger urinafledning, hvor urinafledningen rækker bag om sigmoideum og derved skaber mere skånende forhold for venstre ureter. Vi forventer en faldende strikturrater, specifikt for venstre ureter i interventionsgruppen, hvor 70% af alle strikturer normalt udvikles. Dette forventes grundet mindre mobilisering af venstre ureter og grundet den øgede resektion, som sænker risikoen for distal iskæmi af venstre ureter.

PhD-studerende: Simone Buchardt Brandt

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Påvirkning af hormonbehandling på blærekræft - forekomst, prognose og funktionelt resultat

 

Blærekræft er en af de hyppigste former for kræft i verden og i Danmark. Sygdommen ses hyppigere hos mænd end kvinder. En del af denne årsag kan formentlig forklares ud fra rygeanamnese og erhversmæssig eksponering, men justerer man for dette ses der forsat en forskel på incidensen blandt mænd og kvinder, hvilket har ledt til hypoteser om hormonreceptorer og hormoner generelt spiller en rolle i sygdomsudviklingen.

Dette Ph.d. projekt har til formål at undersøge hvorvidt anti-hormonel behandling kan nedsætte forekomsten af blærekræft. I de første 2 dele af projektet vil der blive udført et større registerstudie, der inkluderer patienter med anti-hormonel behandling for prostata-, mamma- og endometriecancer. Tidligere studier kunne tyde på at netop denne behandling kan være med til at nedsætte forekomsten af blærekræft. Det vil yderligere blive undersøgt hvorvidt incidensen og prognosen af blærekræft afhænger af hvilken type af anti-hormonel terapi patienten har fået. Det vil blive et af de største registerstudier inden for dette område til dato.

Desuden vil der i projektet blive udført et klinisk pilotstudie hvor det ønskes at undersøge om anti-hormonel behandling (i særdeleshed Degarelix (Firmagon)) kan mindske bivirkningerne ved strålebehandling af blærekræft. Projektet vil inkludere patienter der skal modtage strålebehandling for deres invasive blærekræft både med og uden anti-hormonel terapi for prostatakræft. Patienterne vil efter deres behandling blive fulgt op med blærebiopsi, urodynamiske undersøgelser og spørgeskemaer for at vurdere bivirkninger relateret til stråleskade. Hypotesen er at de patienter der har modtaget Degarelix under strålebehandlingen vil have færre bivirkninger og mindre fibrose i blæren, da et studie har vist at dette præparat har egenskaben til at beskytte stamceller i fx blæren og dermed hele bedre efter netop strålebehandling. Patienter vil blive inkluderet fra Århus, Herlev og Odense.

PhD-studerende: Josephine Maria Hyldgaard

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Recidiv af ikke-muskelinvasiv blærekræft – risikostratificering og kontrol ved brug af urinmarkører

Kræft i urinblæren er en hyppig kræftsygdom i den vestlige verden. Størstedelen af patienter med blærekræft har såkaldt ikke-muskelinvasiv sygdom, hvor kræftknuden/knuderne kun findes lokalt i urinblæren. Kræftknuderne kan inddeles i vævstyper afhængigt af hvordan celler ser ud i et mikroskop – man taler om celler med meget afvigelse fra normal (high grade) og celler med mindre afvigelse fra normal (low grade). Der er en risiko for at en ikke-muskelinvasiv knude kan vokse og blive invasiv, hvorfor hurtig diagnostik og behandling er vigtig. Denne risiko er højere for high grade end for low grade.

Der er de seneste år udviklet molekylærdiagnostiske tests hvor man i urinprøver kan finde små molekyler fra kræftceller (mRNA) og på den måde se om der er kræft tilbage i urinblæren efter førnævnte operative og evt. kemoterapeutiske behandling. Således vil man kunne kontrollere patienterne skånsomt ved brug af urinprøver fremfor kikkertundersøgelser af urinblæren. En sådan test er Xpert® Bladder Cancer Monitor, der har vist sig nyttig til at finde især kræftknuder med high grade vævstype. Dog er de fleste studier udført på patienter med første tilfælde af ikke-muskelinvasiv kræft i urinblæren, og er således ikke undersøgt med henblik på testens evne til at finde tilbagefald.

PhD-projektet er formelt set inddelt i tre dele:

Studie #1 er et registerstudie hvor data omkring sygsdomsstadie, vævsprøver og behandling fra alle danske patienter siden 2002 med ikke-invasiv blærekræft skal bruges til at undersøge hvilke patienter der får tilbagefald af deres ikke-invasive blærekræft og hvornår dette forekommer.

Studie #2 er et studie af alle patienter i Region Midt der i 2014 & 2015 bliver ramt af deres første tilfælde af ikke-invasiv blærekræft. Disse patienter vil blive fulgt fra deres første sygdomstilfælde og frem til nu. Information omkring sygdomsstadie, tumorstørrelse, vævsprøver, antal tumorer, behandlinger og tumorudseende for første sygdomstilfælde og eventuelle tilbagefald vil blive hentet fra patienternes elektroniske journaler.

Studie #3 er et randomiseret klinisk studie der skal sammenligne to måder at kontrollere patienter med high grade ikke-muskelinvasiv kræft i urinblæren for tilbagefald. Kontrol med molekylær test af urinprøver (intervention) sammenlignes med den nuværende, kontrolform hvor der anvendes kikkertundersøgelse og urincytologi (standard behandling), for dermed at undersøge hvorvidt molekylær test af urinen kan anvendes som erstatning for standard behandling hos denne patientgruppe.    

PhD-studerende: Thomas Karmark Dreyer

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Kliniske og funktionelle konsekvenser af fotodynamisk diagnostik (PDD) og intravesical installationsterapi

Blærekræft rammer årligt cirka 2000 personer i Danmark. 75 % diagnosticeres på et tidligt stadie, hvor kræften endnu ikke er vokset ned i blærens muskulatur. Dette kaldes ikke-muskelinvasivblærecancer (NMIBC). Efter behandling opstarter patienterne kontrolforløb med gentagne kikkertundersøgelser af blæren. For nogle er disse kontrolforløb livslange. Den årlige risiko for tilbagefald ved NMIBC er 35 %.

Pga. de gentagne tilbagefald og kontroller er NMIBC en af de dyreste kræftformer fra diagnose til død.

 

I Danmark har de urologiske afdelinger haft forskellige behandlingsstrategier for NMIBC. Der er således forskel på anvendelsen af sporstof (photodynamic diagnosis, PDD) under kikkertoperation og på brugen af kemoterapi til blæreskyllebehandlinger.

 

Formålet med dette PhD-studie er at undersøge, om én behandlingsstrategi for NMIBC er de andre overlegen. Dette både i forhold til antallet af tilbagefald og udvikling i kræftstadiet over tid, men også i forhold til de blæresymptomer og påvirkning af blærefunktionen, som patienterne får pga. behandlingen. Hvis man kan finde en optimal behandlingsstrategi i fht. dette, vil det medføre forbedret patientforløb og dermed øget livskvalitet for denne store patientgruppe fremadrettet.

 

PhD-studiet vil blive udført som dels et registerbaseret nationalt kohorte studie og dels som et deskriptivt studie på en mindre patientgruppe. Patienterne identificeres ud fra nationale databaser, og de danske, urologiske afdelinger klassificeres i forhold til deres behandlingsstrategi ud fra spørgeskemaer. Brugen af blærerelateret medicin anvendes som et surrogat mål for blæresymptomer, mens blærefunktionen bestemmes ved hjælp af en detaljeret blæreundersøgelse (urodynamisk undersøgelse), som udføres af den PhD-studerende på udvalgte patienter.

 

Der er ikke tidligere lavet undersøgelser, som kobler NMIBC-behandling med de følgevirkninger, som patienterne får. Resultaterne af dette PhD-studie forventes derfor at blive essentielle for behandlingsstrategierne for NMIBC fremover.  Således forsøges at opveje fordele og ulemper ved forskellige behandlinger både i forhold til effekt mht tilbagefald, men også mht indflydelse på blærefunktion og dermed livskvalitet.

PhD-studerende: Linea Blichert-Refsgaard

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Robotkirurgi i klinisk praksis. Betydning af formaliseret træning og teknisk simulation

Baggrund

Siden årtusindeskiftet har man fokuseret på indførelse af robotassisteret kirurgi, hvor man kombinerer det minimalt invasive indgreb kendt fra laparoskopien med den optimale bevægelighed kendt fra åben kirurgi. Ved indførelse af laparoskopiske indgreb gennem de sidste årtier er antallet af åbne indgreb reduceret kraftigt. Samtidig med en øget subspecialisering har dette medført en bekymring i forhold til en laparoskopisk trænet kirurgs evne til at konvertere til åben kirurgi i tilfælde af manglende progression eller blødning, hvor man er nødsaget til at konvertere. Ligeledes har den endnu større andel af nuværende minimalt invasive procedurer (laparoskopi samt robotkirurgiske indgreb) reduceret antallet af klassiske åbne indgreb til et minimum, hvilket har øget bekymringen for, at man kan komme til at kompromittere patientsikkerheden pga. manglende rutine i et konverteret indgreb uden at have nødvendig ekspertise inden for åben kirurgi. I teorien vil det ikke være tilsvarende problematisk for en robot-operatør at konvertere, idet et robotkirurgisk indgreb minder langt mere om et åbent indgreb end et laparoskopisk indgreb når det gælder visualisering, håndtering af instrumenter og anvendelse af assistent. Således vil en øget anvendelse af robotkirurgi til fordel for laparoskopi teoretisk set være en fordel også ud fra et patientsikkerhedsmæssigt aspekt.

Den største ulempe ved robotkirurgi er formodentlig omkostningerne forbundet med indkøb og drift af robotterne. Dette har medført øget fokus på anvendelsen af robotassisteret kirurgi for at sikre optimal udnyttelse af de begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet med større morbiditet.

Formål

Studie 1: At undersøge den kliniske effekt ved indførelse af robotkirurgi i klinikken – både under og efter læringskurve på kirurg- og afdelingsniveau.

Studie 2: At undersøge evnen til at konvertere til åben kirurgi fra hhv. laparoskopisk og robotkirurgisk procedure i forhold til specifik simulationsbaseret træning målrettet en enkelt modalitet.

Metode

Studie 1: Der anvendes eksisterende data fra BI-portalen fra RM. Der udvælges repræsentative indgreb inden for hhv. kirurgi, urologi og gynækologi, hvor udvælgelseskriterierne er:

·         Minimum 25 procedurer per år

·         Udført i perioden 2012-17 med mindst to af de tre forskellige modaliteter (åben kirurgi, laparoskopi., robot)

·         Helt eller delvist indført som robotkirurgisk indgreb i perioden 2012-17

Der laves en parret analyse for peri-og postoperativt outcome (tidsforbrug, transfusionsbehov, komplikationsrate og overlevelse) mellem robotkirurgisk indgreb og laparoskopisk og/eller åben kirurgi med korrektion for eventuelle forskelle i alder, køn, BMI og ko-morbiditet. Analyserne laves selvstændigt for hele perioden og med opdeling i formodet implementeringsperiode (læringskurve) hhv. efter denne.

Studie 2: Der anvendes 36 frivillige medicinstuderende ved Aarhus Universitet, der alle er karakteriserede ved ikke at have kirurgisk erfaring, men udviser interesse for en karriere inden for et kirurgisk speciale. Forsøgspersonerne randomiseres i 3 grupper á 12 personer, hvor hver gruppe gennemgår intensiv simulationsbaseret træning på MidtSim i enten åben kirurgi, laparoskopi eller robotkirurgi. Efter den intensive træning vha. simulationsmodeller, testes alle forsøgspersoner i samme konverterings-simulationsøvelse fra laparoskopi til åben kirurgi pga. akut blødning på grisemodel. Kursisterne vurderes af 3 uafhængige observatører, der er blindet for forsøgspersonens tidligere træningsmodalitet.

Således vil det kunne vurderes, hvorvidt en specifik oplæring i robotkirurgi er fordelagtig i en konverteringssituation sammenlignet med specifik oplæring i laparoskopi. Begge vurderes på samme måde i fht. oplæring specifikt i åben kirurgi.

Perspektiver

Projektet åbner mulighed for at få fremskaffet evidens på den kliniske anvendelse af robotkirurgi og herunder belyse i hvor høj grad robotkirurgisk teknik kan optimere de kliniske forløb, der vil kunne spare patienter for morbiditet og potentielt set spare sundhedsvæsenet for udgifter. Ydermere sigtes mod at få belyst, om der i fremtidens sundhedsvæsen er behov for fortsat at have dedikerede åbne kirurger eller om dette er mindre nødvendigt ved at anvende robotkirurgi i højere grad end en ensidig satsning på konventionelle laparoskopiske indgreb.

PhD-studerende: Maria Ordell Sundelin 

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

DaBlaCa-13 Neoadjuverende, kortvarig, intensiv kemoresektion sammenlignet med standard adjuverende installationsterapi i blæren ved overfladiske blæretumorer - NICSA

Overfladiske blæretumorer er en hyppig blæresygdom, med mange tilbagefald på trods af behandling. Derudover er der en risiko for udvikling af ondartet sygdom, hvorfor hurtig og effektiv behandling er vigtig. Overfladiske blæretumorer kan behandles ved en kikkertoperation (TURB) eventuelt i kombination med blæreskyllebehandling med kemoterapi.
Sidstnævnte anbefales liberalt i de danske og særligt de europæiske guidelines.

Nogle patienter oplever aldrig tilbagefald, mens andre oplever gentagne tilfælde på trods af både TURB og skyllebehandling.
Vi kan i dag ikke skelne mellem modtagelige og modstandsdygtige tumorer og derfor bliver nogle patienter udsat for bivirkningsfuld kemoterapi uden at drage nytte heraf.
Der er derfor behov for både mere effektiv behandling samt metoder til at individualisere behandlingen.

Mitomycin C er et kemoterapeutikum, der skader tumorcellerne i urinblæren ved at hæmme deres celledeling. Behandlingen bruges overvejende forebyggende, som ambulante, ugentlige blæreskylninger. 

For at kunne forudsige behandlingseffekten af Mitomycin C, er sammensætningen af forskellige biomarkører på tumor tidligere blevet undersøgt. Et endeligt værktøj er endnu ikke udviklet, men resultaterne er lovende.

Målet med dette ph.d projekt er:  

  • at undersøge effekten af primær, kortvarig, intensiv blæreskylning med Mitomycin C sammenlignet med standard behandling med TURB og forebyggende blæreskylning.
  • at undersøge bivirkninger til primær, kortvarig, intensiv blæreskylning med Mitomycin C sammenlignet med standard behandling.
  • at undersøges sammenhængen mellem tumor associerede biomarkører og behandlingseffekten af Mitomycin C.

Se Protokol (PDF):

PhD-studerende: Maria Skydt Lindgren

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

En bloc-resektion af ikke-muskelinvasive blæretumorer

EN BLOC-studiet med den fulde titel ”En bloc-resektion af ikke-muskelinvasive blæretumorer” bliver et randomiseret, kontrolleret multicenterstudie, som har til formål at undersøge fordelene ved en bloc-resektion, dvs. fjernelse af tumor i ét stykke, frem for konventionel TURB, hvor tumor fjernes ved spånresektion.

Studiets hypotese er, at en bloc-resektion er konventionel TURB overlegen, både når det kommer til patologisk kvalitet af præparatet samt recidivfri overlevelse.

Konventionel TURB er standarden i både behandling og diagnostik af ikke-muskelinvasive blæretumorer. Metoden strider dog mod traditionelle principper for kræftkirurgi, hvor man stiler mod radikal fjernelse af tumor med frie margener. Ved TURB fragmenteres tumor, hvilket i teorien kan være en del af årsagen til den meget høje recidivrate, der ses ved blærecancer sammenlignet med andre cancerformer.

Potentielt kan en bloc-resektion altså sænke recidivraten for ikke-muskelinvasive blæretumorer. Dette håber vi at kunne eftervise med dette studie.

Studiet forventes at påbegynde inklusion ultimo 2021. Forud for opstart af inklusion gennemgås journaler fra tidligere TURB-operationer for at vurdere, hvor stor en andel af alle patienter med blæretumor, der kan være kandidat til en bloc resektion.

PhD-studerende: Ninna Kjær Nielsen.

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen. 

NORTH-REG Dwell-Time Study: Anvendelse af bivirkningsbaseret algoritme for dwell-time af BCG skylninger for non-muskelinvasiv blærecancer og carcinoma in-situ i Norden

Non-muskelinvasiv blærekræft behandles i udgangspunktet med operation, hvorefter patienterne tilbydes skyllebehandling med Bacillus Calmette-Guérin vaccine (BCG) som har vist en overlevelsesgevist, hvis patienterne gennemfører behandlingerne. Ydermere er den primære behandling carcinoma in-situ ligeledes BCG skylninger.

Denne behandling bliver brugt over hele verden og stammer helt tilbage fra 1979. Behandlingen gives som 6 ugentlige behandlinger og derefter gives vedligeholdsbehandlinger efter 3, 6 og 12 mdr. hver af disse gives som 3 ugentlige behandlinger.

Bagsiden ved denne behandling er, at patienter til tider får svære og invaliderende bivirkninger til BCG skylningerne. Det drejer sig blandt andet om inkontinens, smerter, feber mm. Bivirkningerne til BCG skylningerne kan være så svære, at patienterne stopper før alle behandlingerne er givet. Flere har forsøgt at imødekomme disse bivirkninger ved at ændre regimet for, hvordan skylningerne skal gives, uden at det har haft den helt store overbevisende effekt på bivirkninger.

Mit Ph.D. projekt kommer til at afklare om reduceret dwell-time (tiden hvormed BCG skyllevæsken skal være i blæren) kan mindske bivirkningerne og dermed øge gennemførligheden. Mit studie skal køre i Norden, herunder Sverige, Norge og Island samt flere danske sites. Der skal i alt inkluderes 314 patienter.

PhD-studerende: Lene Munk

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Øvrige kliniske projekter

Treatment Of Metastatic Bladder cancer at the time Of biochemical reLApse following radical cystectomy - TOMBOLA

TOMBOLA - 'Treatment Of Metastatic Bladder cancer at the time Of biochemical reLApse following radical cystectomy' – på dansk 'Behandling af metastatisk blærekræft ved biokemisk recidiv efter radikal cystektomi' er et nationalt multicenterstudie, der udføres på de fem udvalgte centre i Danmark, som varetager højt specialiseret behandling af patienter med blærekræft. Projektet udføres i tæt samarbejde mellem Urinvejskirurgi, Kræftafdelingen og Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

Initiativtagerene bag (Forsøgsansvarlig overlæge, professor Jørgen Bjerggaard Jensen fra Urinvejskirurgi, professor og teamleder Lars Dyrskjøt Andersen fra Molekylær Medicinsk Afdeling samt overlæge og leder af Uro-onkologisk team ved Kræftafdelingen Mads Agerbæk) ønsker med aktuelle studie at undersøge virkningen af tidlig behandling til patienter, der efter bortoperation af urinblæren grundet blærekræft får påvist tilbagefald af kræft-arvemasse i blodet (ctDNA).

Fra tidligere studier ved man, at påvisning af ctDNA hos pågældende patientgruppe er et sikkert tegn på tilbagefald af kræftsygdommen.

Forud for cystektomi gennemgår en del patienter, hvis helbredet tillader det, forbehandling med kemoterapi (neoadjuverende kemoterapi). Formålet med denne behandling er at fjerne eventuel ikke-synlig spredning af sygdommen, og derved reducere risiko for tilbagefald på lang sigt.

Op mod 45% af aktuelle patientgruppe vil få påvist et tilbagefald af kræftsygdommen i kontrolforløbet. Dette tilbagefald påvises som oftest ved en af de regelmæssige CT-skanninger, der finder sted i de første år efter cystektomi. Hvis der påvises et tilbagefald vil man som patient blive tilbudt supplerende behandling på Kræftafdelingen.

Flere faktorer har betydning for tilbud om behandling ved tilbagefald af blærekræft. Som standard tilbydes patienter med tilbagefald enten kemoterapi, immunterapi eller strålebehandling afhængig af, om den enkelte patient har gennemgået neoadjuverende kemoterapi før cystektomi eller ej, aktuelle almentilstand m.m.

I dette forskningsprojekt ønsker vi at undersøge effekten af immunterapi til patienter med tilbagefald, som tidligere har gennemgået neoadjuverende kemoterapi.

Formål:

Studiet har til formål at identificere nye helbredsmæssige grunde til at igangsætte immunterapi ved metastatisk blærekræft, og man vil således undersøge, hvorvidt tidligere behandling med immunterapi giver bedre behandlingseffekt samt  øget overlevelse.

I studiet tilbydes patienterne behandling med immunterapi ved tidspunktet for påvisning af ctDNA i en blodprøve. Dette betyder, at patienterne i studiet langt tidligere end ellers tilbydes målrettet behandling, da man som standard i dag først tilbyder immunterapi ved påvisning af billeddiagnostisk tilbagefald.

Studiet er det første af sin art, hvor man baseret på blodprøver tilbyder patienter tidlig behandling - frem for at basere supplerende behandling på mere usikre forudsigelser eller allerede påvist sygdom.

Det er således et studie, der vil kunne ændre hele den måde man kontrollerer og behandler patienter efter operation for kræft i urinblæren. Ved at foretage denne skræddersyede kontrol og behandling formoder man, at langt flere patienter kan opnå effekt, og dermed forbedre overlevelse efter operation for kræft i urinblæren. Endelig forventer man at kunne vise, at bivirkningerne ikke forværres, når behandling gives til patienter med minimal metastatisk sygdomsbyrde sammenlignet med patienter med stor metastatisk sygdomsbyrde.

EpiCheck

Overfladiske blæretumorer er en hyppig blæresygdom, som ofte medfører mange tilbagefald med nye tumorer i blæren på trods af behandling. Derudover er der en risiko for udvikling af ondartet sygdom, hvorfor effektiv behandling er vigtig. Behandling af ikke invasive tumorer i urinblæren er som oftest en operation samt i visse situationer også kemoterapi i blæren. Kemoterapien kaldet Mitomycin gives som ugentlige blæreskylninger i seks på hinanden følgende uger.

Hos enkelte patienter, hvor kirurgi ikke er ønskværdigt, vælger man i stedet at behandle med primær blæreskyllebehandling med kemoterapi. Også her anvendes Mitomycin, som er en cellegift, der hæmmer delingen af celler i urinblæren, og medfører skade på tumorcellerne. Når Mitomycin bruges som primær behandling, administreres blæreskylningerne kortvarigt og intensivt, det vil sige tre gange ugentligt i to på hinanden følgende uger.

Et efterfølgende kontrolforløb for denne patientgruppe består af en kikkertundersøgelse af blæren i lokal bedøvelse enten hver fjerde måned i to år eller i tiltagende intervaller på fire til otte til 12 måneder afhængigt af aggressiviteten af tumoren. I tilfælde af aggressive tumorer udføres der desuden mikroskopi af patientens urinprøve med henblik på vurdering af synlige tumorceller.

For patienterne er behandling og kontrol forbundet med gener og risici, mens det indebærer store omkostninger for hospitalerne. 

Metode

Gennem de seneste år er der blevet udviklet forskellige urinundersøgelser, såkaldte molekylærdiagnostiske tests. Disse tests kan i tilfælde af tumorvæv i blæren finde små tumormolekyler i en urinprøve. Der er store forhåbninger om, at man på sigt kan bruge disse tests i stedet for en kikkertundersøgelse af blæren til at kontrollere for nye tumorer. På samme måde er forhåbningen i dette projekt, at en urintest kan overvåge behandlingseffekten både under og efter behandlingen med primær blæreskyllebehandling.

Rationalet er, at i tilfælde af tilbagefald med tumorer i blæren, vil afstødte celler eller molekyler fra tumoren være at finde i urinen.

Dette projekt har til formål at undersøge om urinundersøgelsesmetoden EpiCheck kan afspejle effekten af pågående behandling med primær kemoterapi i blæren.  

Der forventes at inkludere 22 forsøgsdeltagere i alt. I studiet bruges de urinprøver, som patienten afleverer i forbindelse med et behandlingsbesøg. I studiet vil vi indsamle og anvende disse til EpiCheck testen. Hvis EpiCheck testen er postitiv for en patient før behandlingens start, gentages testen fire gange i behandlingsforløbet. Hvis EpiCheck testen er negativ, foretages der ikke yderligere undersøgelser i studiet. 

Perspektiver

Hvis det viser sig, at testen kan bruges til at vurdere behandlingseffekten, vil der på sigt være mulighed for at undgå såvel kikkertundersøgelser som blæreskylninger. Sidstnævnte undgås, idet man kan afbryde behandlingen, når testen bliver negativ i stedet for at gennemføre den komplette serie. Mængden af og størrelsen på tumorer varierer fra patient til patient, og derfor vil det være en fordel at kunne tilpasse behandlingen til den enkelte. På den måde undgås enkelte behandlingsbesøg, som både kan være tidskrævende og ledsages af bivirkninger.

MOB

Blærecancers Molekylære Onkologi

Siden 1994 er der i forbindelse med MOB projektet foretaget systematisk indsamling af vævsbiopsier fra blæretumorer til nedfrysning. 
Ca 4100 patienter deltager i MOB projektet og har doneret blod-, urinprøver og væv fra blærecancer til biobanken. 

Hovedformålet hermed er at opbygge en vævsbank med tilhørende kliniske data, for ved hjælp af eksisterende og nyudviklede molekylærbiologiske metoder at studere human blærecancer.

MOB projektet er et tværgående samarbejde mellem klinikere og biokemiske/biologiske forskere, og målet er at udvikle ny molekylærbiologisk teknologi til hjælp ved diagnosticering, prognosticering, behandling og opfølgning af blærecancer. 

Alle patienter, der mistænkes for eller kontrolleres for blæretumorer på Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital kan indgå i projektet.

Samtlige blæretumorpatienter, der får foretaget kikkertundersøgelse af blæren eller opereres for blærecancer  på anden vis, kan indgå i projektet, hvis der er tumorvæv til stede.

MOB projektet laves i tæt samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling MOMALæs om projektet her.

Klinisk ansvarlig: Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen

Finansiering: MOB projektet er økonomisk støttet af Kræftens Bekæmpelse.

PAGER

Klinisk relevante biomarkører til forudsigelse af sygdomsforløb og terapirespons hos patienter med blærekræft er stadig ikke blevet identificeret trods en intensiv forskningsindsats. Nye teknologiske fremskridt indenfor kortlægningen af vores arvemasse (genom) har gjort det muligt at identificere genomiske ændringer, som er specifikke for den enkelte patients tumor. Det er derfor nu muligt at bruge disse teknologiske fremskridt til bedre kontrol af den enkelte patients sygdom.

Dette projekts formål er vha. ”Next Generation Sequencing” (NGS) at identificere mutationer og genomiske ændringer i genomet i tumorer fra patienter med blærekræft. Ændringerne vil blive anvendt som patient-specifikke markører til at følge sygdomsudviklingen over tid. De specifikke formål med projektet er:

  1. Identifikation af specifikke markører til test af urinprøver hos patienter med ikke muskelinvasiv blæretumor som følges med cystoskopiundersøgelser
  2. Identifikation af specifikke markører til test af blodprøver hos patienter med muskelinvasiv blærekræft behandlet med neoadjuvant kemoterapi og efterfølgende cystektomi
  3. Identifikation af specifikke markører til test af blodprøver hos patienter med avanceret muskelinvasiv blærekræft behandlet med kemoterapi 

Med dette projekt vil vi belyse, om det er muligt at identificere sygdomstilbagefald og sygdomsforværring på et tidligere tidspunkt vha. urin og blodprøver, og dermed forbedre overlevelsen for patienter med blærekræft. Yderligere vil vi undersøge om vi, vha. personlige biomarkører, kan undgå gentagne kikkertundersøgelser af blæren, og dermed spare patienterne for smerter og bivirkninger ved dette, samt spare store udgifter forbundet med de nuværende kontrolundersøgelser. Desuden vil vi med projektet belyse, om vi kan identificere spredning af sygdommen tidligere. Dermed vil man kunne igangsætte kemoterapi på et tidligere tidspunkt, hvilket ultimativt vil kunne forbedre patienternes overlevelse. Endelig vil måling af kemoterapi-effektivitet ultimativt sikre, at patienterne tilbydes den relevante behandling.  

PAGER projektet udføres i tæt samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling MOMA 

Klinisk ansvarlig: Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen

Forskningsansvarlig for blærecancerprojekter

Forskningssygeplejerske

Bente Thoft Jensen, PhD

benjense@skejby.rm.dk

Projektsygeplejersker

Anna Munk Nielsen

Tlf: 7845 2622/3091 5459
Mail: annanils@rm.dk

Camilla Worsøe Jespersen

Tlf: 3091 5750
Mail: camijesp@rm.dk

Ph.d. studerende

Projektbioanalytikere

Jameela Safi

Tlf: 3091 5632
Mail: jamesafi@rm.dk

Birgitte Nielsen

Tlf: 3091 5420
Mail: birgitte.nielsen@aarhus.rm.dk

 

Professorsekretær