Blærecancer

Prognosen for blærekræft har været relativt uændret over de sidste årtier, men patientbehandlingen er blevet mere skånsom inden for de forskellige typer af indgreb. Generelt set findes det dog, at der fortsat er meget at hente vedr. diagnostik, behandling og efterforløb.

Forskning i blærecancer og blæretumorer ved Urinvejskirurgisk Forskningsenhed har til formål at dække alle aspekter af sygdommen lige fra de mindste papillomer til avanceret blærekræft med spredning samt fra tidlig opsporing over molekylærmedicinske metoder til rehabilitering efter større kirurgi.

Forskningsenheden ønsker at være blandt de førende i verden indenfor blærecancerforskning og være toneangivende for nye behandlingsmetoder.

Som generelt princip for patienter med blæretumorer, der behandles på Urinvejskirurgisk afdeling, gælder, at de skal kunne tilbydes deltagelse i minimum ét forskningsprojekt, hvis det ønskes, for på denne måde hele tiden at udvikle området til gavn for den enkelte og fremtidige patienter.

Ph.D projekter

Kliniske og funktionelle konsekvenser af fotodynamisk diagnostik (PDD) og intravesical installationsterapi

Blærekræft rammer årligt cirka 2000 personer i Danmark. 75 % diagnosticeres på et tidligt stadie, hvor kræften endnu ikke er vokset ned i blærens muskulatur. Dette kaldes ikke-muskelinvasivblærecancer (NMIBC). Efter behandling opstarter patienterne kontrolforløb med gentagne kikkertundersøgelser af blæren. For nogle er disse kontrolforløb livslange. Den årlige risiko for tilbagefald ved NMIBC er 35 %.

Pga. de gentagne tilbagefald og kontroller er NMIBC en af de dyreste kræftformer fra diagnose til død.

 

I Danmark har de urologiske afdelinger haft forskellige behandlingsstrategier for NMIBC. Der er således forskel på anvendelsen af sporstof (photodynamic diagnosis, PDD) under kikkertoperation og på brugen af kemoterapi til blæreskyllebehandlinger.

 

Formålet med dette PhD-studie er at undersøge, om én behandlingsstrategi for NMIBC er de andre overlegen. Dette både i forhold til antallet af tilbagefald og udvikling i kræftstadiet over tid, men også i forhold til de blæresymptomer og påvirkning af blærefunktionen, som patienterne får pga. behandlingen. Hvis man kan finde en optimal behandlingsstrategi i fht. dette, vil det medføre forbedret patientforløb og dermed øget livskvalitet for denne store patientgruppe fremadrettet.

 

PhD-studiet vil blive udført som dels et registerbaseret nationalt kohorte studie og dels som et deskriptivt studie på en mindre patientgruppe. Patienterne identificeres ud fra nationale databaser, og de danske, urologiske afdelinger klassificeres i forhold til deres behandlingsstrategi ud fra spørgeskemaer. Brugen af blærerelateret medicin anvendes som et surrogat mål for blæresymptomer, mens blærefunktionen bestemmes ved hjælp af en detaljeret blæreundersøgelse (urodynamisk undersøgelse), som udføres af den PhD-studerende på udvalgte patienter.

 

Der er ikke tidligere lavet undersøgelser, som kobler NMIBC-behandling med de følgevirkninger, som patienterne får. Resultaterne af dette PhD-studie forventes derfor at blive essentielle for behandlingsstrategierne for NMIBC fremover.  Således forsøges at opveje fordele og ulemper ved forskellige behandlinger både i forhold til effekt mht tilbagefald, men også mht indflydelse på blærefunktion og dermed livskvalitet.

Robotkirurgi i klinisk praksis. Betydning af formaliseret træning og teknisk simulation

Baggrund

Siden årtusindeskiftet har man fokuseret på indførelse af robotassisteret kirurgi, hvor man kombinerer det minimalt invasive indgreb kendt fra laparoskopien med den optimale bevægelighed kendt fra åben kirurgi. Ved indførelse af laparoskopiske indgreb gennem de sidste årtier er antallet af åbne indgreb reduceret kraftigt. Samtidig med en øget subspecialisering har dette medført en bekymring i forhold til en laparoskopisk trænet kirurgs evne til at konvertere til åben kirurgi i tilfælde af manglende progression eller blødning, hvor man er nødsaget til at konvertere. Ligeledes har den endnu større andel af nuværende minimalt invasive procedurer (laparoskopi samt robotkirurgiske indgreb) reduceret antallet af klassiske åbne indgreb til et minimum, hvilket har øget bekymringen for, at man kan komme til at kompromittere patientsikkerheden pga. manglende rutine i et konverteret indgreb uden at have nødvendig ekspertise inden for åben kirurgi. I teorien vil det ikke være tilsvarende problematisk for en robot-operatør at konvertere, idet et robotkirurgisk indgreb minder langt mere om et åbent indgreb end et laparoskopisk indgreb når det gælder visualisering, håndtering af instrumenter og anvendelse af assistent. Således vil en øget anvendelse af robotkirurgi til fordel for laparoskopi teoretisk set være en fordel også ud fra et patientsikkerhedsmæssigt aspekt.

Den største ulempe ved robotkirurgi er formodentlig omkostningerne forbundet med indkøb og drift af robotterne. Dette har medført øget fokus på anvendelsen af robotassisteret kirurgi for at sikre optimal udnyttelse af de begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet med større morbiditet.

 

 

Formål

Studie 1: At undersøge den kliniske effekt ved indførelse af robotkirurgi i klinikken – både under og efter læringskurve på kirurg- og afdelingsniveau.

Studie 2: At undersøge evnen til at konvertere til åben kirurgi fra hhv. laparoskopisk og robotkirurgisk procedure i forhold til specifik simulationsbaseret træning målrettet en enkelt modalitet.

 

Metode

Studie 1: Der anvendes eksisterende data fra BI-portalen fra RM. Der udvælges repræsentative indgreb inden for hhv. kirurgi, urologi og gynækologi, hvor udvælgelseskriterierne er:

·         Minimum 25 procedurer per år

·         Udført i perioden 2012-17 med mindst to af de tre forskellige modaliteter (åben kirurgi, laparoskopi., robot)

·         Helt eller delvist indført som robotkirurgisk indgreb i perioden 2012-17

Der laves en parret analyse for peri-og postoperativt outcome (tidsforbrug, transfusionsbehov, komplikationsrate og overlevelse) mellem robotkirurgisk indgreb og laparoskopisk og/eller åben kirurgi med korrektion for eventuelle forskelle i alder, køn, BMI og ko-morbiditet. Analyserne laves selvstændigt for hele perioden og med opdeling i formodet implementeringsperiode (læringskurve) hhv. efter denne.

 

Studie 2: Der anvendes 36 frivillige medicinstuderende ved Aarhus Universitet, der alle er karakteriserede ved ikke at have kirurgisk erfaring, men udviser interesse for en karriere inden for et kirurgisk speciale. Forsøgspersonerne randomiseres i 3 grupper á 12 personer, hvor hver gruppe gennemgår intensiv simulationsbaseret træning på MidtSim i enten åben kirurgi, laparoskopi eller robotkirurgi. Efter den intensive træning vha. simulationsmodeller, testes alle forsøgspersoner i samme konverterings-simulationsøvelse fra laparoskopi til åben kirurgi pga. akut blødning på grisemodel. Kursisterne vurderes af 3 uafhængige observatører, der er blindet for forsøgspersonens tidligere træningsmodalitet.

Således vil det kunne vurderes, hvorvidt en specifik oplæring i robotkirurgi er fordelagtig i en konverteringssituation sammenlignet med specifik oplæring i laparoskopi. Begge vurderes på samme måde i fht. oplæring specifikt i åben kirurgi.

 

 

Perspektiver

Projektet åbner mulighed for at få fremskaffet evidens på den kliniske anvendelse af robotkirurgi og herunder belyse i hvor høj grad robotkirurgisk teknik kan optimere de kliniske forløb, der vil kunne spare patienter for morbiditet og potentielt set spare sundhedsvæsenet for udgifter. Ydermere sigtes mod at få belyst, om der i fremtidens sundhedsvæsen er behov for fortsat at have dedikerede åbne kirurger eller om dette er mindre nødvendigt ved at anvende robotkirurgi i højere grad end en ensidig satsning på konventionelle laparoskopiske indgreb.

DaBlaCa-13 Neoadjuverende, kortvarig, intensiv kemoresektion sammenlignet med standard adjuverende installationsterapi i blæren ved overfladiske blæretumorer - NICSA

Overfladiske blæretumorer er en hyppig blæresygdom, med mange tilbagefald på trods af behandling. Derudover er der en risiko for udvikling af ondartet sygdom, hvorfor hurtig og effektiv behandling er vigtig. Overfladiske blæretumorer kan behandles ved en kikkertoperation (TURB) eventuelt i kombination med blæreskyllebehandling med kemoterapi.
Sidstnævnte anbefales liberalt i de danske og særligt de europæiske guidelines.

Nogle patienter oplever aldrig tilbagefald, mens andre oplever gentagne tilfælde på trods af både TURB og skyllebehandling.
Vi kan i dag ikke skelne mellem modtagelige og modstandsdygtige tumorer og derfor bliver nogle patienter udsat for bivirkningsfuld kemoterapi uden at drage nytte heraf.
Der er derfor behov for både mere effektiv behandling samt metoder til at individualisere behandlingen.

Mitomycin C er et kemoterapeutikum, der skader tumorcellerne i urinblæren ved at hæmme deres celledeling. Behandlingen bruges overvejende forebyggende, som ambulante, ugentlige blæreskylninger. 

For at kunne forudsige behandlingseffekten af Mitomycin C, er sammensætningen af forskellige biomarkører på tumor tidligere blevet undersøgt. Et endeligt værktøj er endnu ikke udviklet, men resultaterne er lovende.

Målet med dette ph.d projekt er:  

  • at undersøge effekten af primær, kortvarig, intensiv blæreskylning med Mitomycin C sammenlignet med standard behandling med TURB og forebyggende blæreskylning.
  • at undersøge bivirkninger til primær, kortvarig, intensiv blæreskylning med Mitomycin C sammenlignet med standard behandling.
  • at undersøges sammenhængen mellem tumor associerede biomarkører og behandlingseffekten af Mitomycin C.

Se Protokol:

Projektansvarlig: Læge, Ph.d. studerende Maria Skydt Lindgren

Hovedvejleder: Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen

Øvrige Kliniske projekter

DaBlaCa-6 Intensiv ryge- og alkoholintervention i forbindelse med cystektomi- STOP-OP studiet

Det primære formål med projektet er at undersøge, om en kombineret intensiv ryge- og alkoholstopintervention placeret kort før og fortsat 5 uger efter radikal cystektomi kan reducere incidensen af behandlingskrævende postoperative kliniske komplikationer og understøtte ryge- og alkoholstop både på kort og lang sigt hos disse patienter, der gennemgår radikal cystektomi. 

Projektsygeplejerske Susanne Vahr og overlæge, dr. med. Peter Thind, Urologisk Afd., Rigshospitalet er hovedansvarlige for projektet og der er følgende involverede afdelinger: Urologiske afdelinger ved Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital samt Aalborg Universitetshospital.

Se Protokol:

Klinisk ansvarlig: Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen

Vil du vide mere: Kontakt gerne Projektsygeplejerske Anna Munk Nielsen telefon nummer: 30915459

Dablaca-12 Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller urinleder

Formålet med projektet er at vurdere indflydelsen på recidiv og overlevelse ved komplet lymfeknudefjernelse sammenlignet med ingen eller begrænset lymfeknudefjernelse ved operation for urothelial kræft i øvre urinveje.

De involverede afdelinger i projektet er: Urologiske afdelinger ved Roskilde Sygehus, Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital samt Aalborg Universitetshospital

Status: Der inkluderes patienter til projektet.   

Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afd., Roskilde Sygehus er forsøgsansvarlig for projektet

Se protokol her

Klinisk ansvarlig: Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen 

Vil du vide mere: Kontakt gerne Projektsygeplejerske Anna Munk Nielsen telefon nummer: 30915459  

 

  

MOB

Blærecancers Molekylære Onkologi

Siden 1994 er der i forbindelse med MOB projektet foretaget systematisk indsamling af vævsbiopsier fra blæretumorer til nedfrysning. 
Ca 4100 patienter deltager i MOB projektet og har doneret blod-, urinprøver og væv fra blærecancer til biobanken. 

Hovedformålet hermed er at opbygge en vævsbank med tilhørende kliniske data, for ved hjælp af eksisterende og nyudviklede molekylærbiologiske metoder at studere human blærecancer.

MOB projektet er et tværgående samarbejde mellem klinikere og biokemiske/biologiske forskere, og målet er at udvikle ny molelylærbiologisk teknologi til hjælp ved diagnosticering, prognosticering, behandling og opfølgning af blærecancer. 

Alle patienter, der mistænkes for eller kontrolleres for blæretumorer på Urologisk afd. K, Universitetshospital Skejby, kan indgå i projektet.

Samtlige blæretumorpatienter, der får foretaget kikkertundersøgelse af blæren eller opereres for blærecancer  på anden vis, kan indgå i projektet, hvis der er tumorvæv til stede.

MOB projektet laves i tæt samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling MOMALæs om projektet her.

Klinisk ansvarlig: Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen

Finansiering: MOB projektet er økonomisk støttet af Kræftens Bekæmpelse.

PAGER

Klinisk relevante biomarkører til forudsigelse af sygdomsforløb og terapirespons hos patienter med blærekræft er stadig ikke blevet identificeret trods en intensiv forskningsindsats. Nye teknologiske fremskridt indenfor kortlægningen af vores arvemasse (genom) har gjort det muligt at identificere genomiske ændringer som er specifikke for den enkelte patients tumor. Det er derfor nu muligt at bruge disse teknologiske fremskridt til bedre kontrol af den enkelte patients sygdom.

Dette projekts formål er vha. ”Next Generation Sequencing” (NGS) at identificere mutationer og genomiske ændringer i genomet i tumorer fra patienter med blærekræft. Ændringerne vil blive anvendt som patient-specifikke markører til at følge sygdomsudviklingen over tid. De specifikke formål med projektet er:

  1. Identifikation af specifikke markører til test af urinprøver hos patienter med ikke muskelinvasiv blæretumor som følges med cystoskopiundersøgelser
  2. Identifikation af specifikke markører til test af blodprøver hos patienter med muskelinvasiv blærekræft behandlet med neoadjuvant kemoterapi og efterfølgende cystektomi
  3. Identifikation af specifikke markører til test af blodprøver hos patienter med avanceret muskelinvasiv blærekræft behandlet med kemoterapi 

Med dette projekt vil vi belyse om det er muligt at identificere sygdomstilbagefald og sygdomsforværring på et tidligere tidspunkt vha. urin og blodprøver, og dermed forbedre overlevelsen for patienter med blærekræft. Yderligere vil vi undersøge om vi vha. personlige biomarkører kan undgå gentagne kikkertundersøgelser af blæren, og dermed spare patienterne for smerter og bivirkninger ved dette, samt sparre store udgifter forbundet med de nuværende kontrolundersøgelser. Desuden vil vi med projektet belyse om vi kan identificere spredning af sygdommen tidligere. Dermed vil man kunne igangsætte kemoterapi på et tidligere tidspunkt, hvilket ultimativt vil kunne forbedre patienternes overlevelse. Endeligt vil måling af kemoterapi effektivitet ultimativt sikre at patienterne tilbydes den relevante behandling.  

Pager projektet udføres i tæt samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling MOMA 

Klinisk ansvarlig: Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen

Forskningsansvarlig for blærecancer projekter

Forskningssygeplejerske

Ph.d. Studerende

Der skete en fejl.

Vis debug information