Sådan behandler Aarhus Universitet dine personoplysninger i forskningsprojektet Kvinders sundhed og trivsel.
I forbindelse med din deltagelse i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, skal vi ifølge databeskyttelsesforordningen oplyse dig om, hvordan dine personoplysninger vil blive behandlet.
Den dataansvarlige er
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 31119103
Aarhus Universitet er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forskningsprojektet.
Aarhus Universitet har en databeskyttelsesrådgiver, som kan kontaktes via mail: dpo@au.dk.
Hvis du har spørgsmål til forskningsprojektet, herunder deltagelse og behandling af personoplysninger, kan du kontakte: Professor Henrik Toft Sørensen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Olof Palmes Allé 43-45, DK-8200 Aarhus N. Tlf.: +45 8716 8063. Mail: healthproject@clin.au.dk
Formålet med projektet og behandlingen af dine personoplysninger
Formålet med projektet og behandlingen af personoplysninger er at undersøge kvinders sundhed i et livsperspektiv og blive klogere på, hvilke faktorer der kan have betydning for forekomsten af sygdom i perioden omkring og efter overgangsalderen. Det forventes, at projektets resultater kan føre til bedre forebyggelse af sygdom hos kvinder.
Hvilke personoplysninger behandles i projektet?
I projektet behandles følgende oplysninger om dig som deltager:
Almindelige personoplysninger
Følsomme personoplysninger
Alle dine oplysninger og data opbevares fortroligt hos vores databehandler Danmarks Statistik og det er ikke muligt for forskerne at identificere deltagerne.
Aarhus Universitet og Danmarks Statistik følger strenge regler for databeskyttelse og er underlagt Databeskyttelsesloven og GDPR.
Hvor længe opbevares dine personoplysninger?
Dine personoplysninger opbevares af Danmarks Statistik i pseudonymiseret form, så længe det er nødvendigt for forskningsformålet og i henhold til reglerne om opbevaring af forskningsdata. Det er hensigten med forskningsprojektet, at der efter nogle år følges op på kvinders sundhed via registrene ved Danmarks Statistik. Når dine personoplysninger ikke længere er nødvendige for forskningsprojektet, vil de blive anonymiseret og overført til Rigsarkivet eller slettet.
Vil personoplysninger blive delt med andre, fx forskere på andre universiteter?
Data opbevares hos Danmarks Statistik på vegne af Aarhus Universitet. Det kan være, at det på et senere tidspunkt bliver nødvendigt at dele dine personoplysninger. I så fald vil vi kun dele dem med modtagere, som også har et forskningsformål.
Datasikkerhed
For at forhindre uvedkommende i at få adgang til dine data har Danmarks Statistik iværksat en række sikkerhedsforanstaltninger, herunder udsendelse af spørgeskemaer via E-boks. Du kan læse mere om, hvordan dine data håndteres på Danmarks Statistiks hjemmeside.
Personoplysninger er indhentet
☐ Fra dig
☒ Fra dig og andre*
☐ Fra andre
* Registre under Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Vi skal oplyse dig om, hvilke regler der gælder for vores arbejde med dine personoplysninger.
Artikel 6, stk. 1, litra e og databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, som giver Aarhus Universitet ret til at behandle dine almindelige og følsomme personoplysninger til videnskabelige forskningsformål. Det betyder, at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, herunder videnskabelige forskningsformål. Derfor beder vi ikke om dit samtykke til behandling af dine personoplysninger.
Dine rettigheder ifølge databeskyttelsesforordningen
Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder, når vi behandler dine personoplysninger. Dine rettigheder er begrænset, når behandlingen sker i forbindelse med forskning. Derfor kan du læse nedenfor, hvilke rettigheder du har i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger i forskning.
Rettigheder i forskning:
Du kan gøre dine rettigheder gældende ved at rette henvendelse til professor Henrik Toft Sørensen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Olof Palmes Allé 43-45, DK-8200 Aarhus N, Tlf.: +45 8716 8063, mail: healthproject@clin.au.dk
Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til tilsynsmyndigheden:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Du kan finde yderligere kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.