Blærecancer

Prognosen for blærecancer har været relativt uændret gennem de sidste årtier, men de forskellige former for interventioner og behandlinger er blevet mere skånsomme. Generelt er der dog en forventning om, at der stadig er meget at hente i forhold til diagnostik, behandling og senfølger.

Hos Forskningsenheden på Urologisk Afdeling (AUH) er formålet med forskning i blærecancer og blæretumorer at afdække alle aspekter af sygdommen, fra det mindste papillom til fremskreden blærecancer med metastaser, samt fra tidlig opsporing til molekylærmedicinske overvågningsmetoder, og rehabilitering efter en større operation.

Forskningsenheden ønsker at være blandt verdens førende både inden for blærecancerforskning og inden for nye behandlingsmetoder.

Det er et generelt princip på Urologisk Afdeling at patienter med en blæretumor tilbydes deltagelse i mindst et forskningsprojekt, hvis de ønsker det, da dette muliggør en kontinuerlig udvikling på området til gavn for både den enkelte og fremtidige patienter.

Project information: 

For yderligere information om vores projekter samt forskningsteamet:

BLACREST.com

Projekter

Ikke-muskel-invasiv blærekræft

Diagnose

BC-DEEDS Study - Bladder Cancer Deep Learning Diagnostics Study

Title
BC-DEEDS Study – Bladder Cancer Deep Learning Diagnostics Study. – Can a deep learning tool improve diagnostics in patients with bladder cancer?

Aim
As bladder cancer has a high recurrence and progression rate knowledge of tumor grade is essential to perform an optimal resection. However, visual estimation by the surgeon regarding tumor grade is poorly correlated to the true histopathological tumor grade, which is the main reason for the high recurrence rate and delay of relevant adjuvant treatment.

The project aim at training a Convolutional Neural Network (CNN) to improve detection of bladder lesions and assist in the prediction of the histopathological diagnose.

By using a CNN-model to classify bladder lesions and predicting tumor grade the vision for the project is to improve the overall management of patients with NMIBC.

Number of patients
3200 patients

Methods
A prospective study where video data and images from flexible cystoscopy or TUR-B will be used to produce a trained CNN-model, which can be implemented in a software-application to detect various bladder lesions. Data on non-muscle invasive bladder cancer (NMIBC), muscle invasive bladder cancer (MIBC), Carcinoma In Situ (CIS), inflammation, cystitis cystica and normal bladder mucosa is included in the data set.

Participants for this study are patients eligible for cystoscopy or TUR-B. There will be no changes in regular procedure for these patients, nor in the follow up of their disease.

Status
Ongoing

Sites
Department of Urology at Aarhus University Hospital and Regional Hospital of Holstebro

Contacts
Professor and chair, Jørgen Bjerggaard Jensen, email: bjerregaard@skejby.rm.dk
Clinical Trial Coordinator, Michael P. Hjørnholm, email: micott@rm.dk

GreenBladder

Title: GreenBladder – Early detection of bladder cancer in residents in Greenland using a urine marker and a mobile cystoscopy unit

Aim: The GreenBladder study aims at screening all adults more than 40 years old in Greenland for bladder cancer to detect patients with early potentially curable tumor stages. Following treatment, urinary marker follow-up will be used to facilitate regular follow-up in locations with limited availability of urological service. With the early detection and meticulous follow-up, we aim at improving the current very poor prognosis for bladder cancer patients in Greenland.

Number of patients: All citizens of Greenland above the age of 40 years, living in the 13 towns with more than 1.000 citizens, will be invited to a screening visit at the local hospital or health clinic.

Methods:
The screening visit consist of:

• Interview regarding visible hematuria within the last year.

• A short questionnaire on demographics and potential risk factors for development of bladder cancer.

• Urine dipstick.

• Xpert ® Bladder Cancer Detection test. 

If the person investigated fulfills any of the criteria below, he/she will be offered a PrimeSight flexible cystoscopy:

• Visible hematuria within the last year.

• Positive Xpert ® Bladder Cancer Detection test.

Status: We expect to be able to start up in the spring of 2023 and implement our screening visits during 2023-2024 in the 13 cities.

Sites: 
Queen Ingrid´s Hospital
Jens Kreutzmannip aqq 11.
Postbox 1001
3900 Nuuk

Tasiilaq Health Center
Postboks 510
3913 Tasiilaq

Narsaq Health Center
Postbox 32
3921 Narsaq

Qaqortoq Regional Hospital
Postbox 512
3920 Qaqortoq

Paamiut Health Center
Postbox 98
3940 Paamiut

Nanortalik Hospital
Box 169
3922 Nanortalik

Maniitsoq Health Center
Postbox 501
3912 Maniitsoq

Sisimiut Region Hospital
Postbox 1013
3911 Sisimiut

Aassiaat Region Hospital
Postbox 212
3950 Aasiaat

Qasigiannguit Health Center
Postbox 114
3951 Qasigiannguit

Ilulissat Regional Hospital
Postbox 514
3952 Ilulissat

Uummannaq Health Center
Postbox 191
3961 Uummannaq

Upernavik Health Center
Postbox 64
3962 Upernavik

Contacts: 
Ph.D. student, Nathalie Demuth Fryd, email: NATFRY@rm.dk 
Clinical Trial Coordinator, Tine Christiansen, email: tinechti@rm.dk, Phone: + 45 30 91 54 59

Behandling

En bloc-resektion af ikke-muskelinvasive blæretumorer

EN BLOC-studiet med den fulde titel ”En bloc-resektion af ikke-muskelinvasive blæretumorer” bliver et randomiseret, kontrolleret multicenterstudie, som har til formål at undersøge fordelene ved en bloc-resektion, dvs. fjernelse af tumor i ét stykke, frem for konventionel TURB, hvor tumor fjernes ved spånresektion.

Studiets hypotese er, at en bloc-resektion er konventionel TURB overlegen, både når det kommer til patologisk kvalitet af præparatet samt recidivfri overlevelse.

Konventionel TURB er standarden i både behandling og diagnostik af ikke-muskelinvasive blæretumorer. Metoden strider dog mod traditionelle principper for kræftkirurgi, hvor man stiler mod radikal fjernelse af tumor med frie margener. Ved TURB fragmenteres tumor, hvilket i teorien kan være en del af årsagen til den meget høje recidivrate, der ses ved blærecancer sammenlignet med andre cancerformer.

Potentielt kan en bloc-resektion altså sænke recidivraten for ikke-muskelinvasive blæretumorer. Dette håber vi at kunne eftervise med dette studie.

Studiet forventes at påbegynde inklusion ultimo 2021. Forud for opstart af inklusion gennemgås journaler fra tidligere TURB-operationer for at vurdere, hvor stor en andel af alle patienter med blæretumor, der kan være kandidat til en bloc resektion.

PhD-studerende: Ninna Kjær Nielsen.

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen. 

Den optimale håndtering af T1 blærekræft. Den kliniske relevans for subklassifikation af T1 blærekræft

Baggrund:

Blærekræft er den 10. hyppigste kræftsygdom på verdensplan. I Danmark (DK) diagnosticeres ca. 2000 patienter med blærekræft årligt. Heraf er halvdelen overfladisk voksende polypper, 25% er bindevævs -nvaderende tumorer og 25% er muskel-invaderende tumorer. De overfladisk voksende polypper behandles med fjernelse af polyppen og minimum 5 års kontrol. De muskel-invaderende tumorer behandles med bortoperation af urinblæren (cystektomi) og anlæggelse af tør eller våd urinstomi eller kurativt intenderet strålebehandling. Behandlingen af de bindevævs-invaderende tumores, også kaldet T1 blærekræft (BK), er meget omdiskuteret på verdensplan.

Langt de fleste lande, bl.a. Sverige, behandler T1 BC med bortskrælning af blæretumoren TURB og efterfølgende ambulante blæreskylninger med Bacillus Calmette-Guérin (BCG) vaccine. Regimet for håndteringen af T1 BK i DK adskiller sig betydeligt fra andre landes regimer.

I DK underinddeles T1 BK i to understadier hhv T1a og T1b. T1a er overfladisk invaderende i bindevævet, imens T1b er dybt invaderende i bindevævet. Første gangs T1a BK behandles med TURB og BCG skylninger, imens  gentagende T1a og/eller T1a med samtidig carcinoma in situ behandles med cystektomi. T1b BK behandles med cystektomi. De danske guidelines hvori dette regime anbefales bygger på gamle studier, og underinddelingen i T1a og T1b er meget sparsomt defineret i den danske standard definition (SD). Under forberedelserne til denne Ph.d., blev en ny definition (ND) udviklet, hvori skellet imellem T1a og T1b er mere klart defineret.

Formål: For dette PhD projekt vil der være tre studier, med hver deres formål.

- Studie 1: At undersøge den prognostiske værdi af T1 BK subklassifikation anvendt i DK, samt at undersøge den prognostiske værdi for BCG-skylning hos patienter diagnosticeret med hhv T1a og T1b BK.

- Studie 2: At sammenligne prognosen for patienter diagnosticeret med T1 BK i hhv DK og Sverige.

- Studie 3: At klarlægge den kliniske relevans af ND, samt at undersøge reproducerbarheden af T1 stadiet ved ND.

Metode:

Studie 1: Alle T1 BK patienter i DK diagnosticeret i perioden 1. september 2012 til 31. august 2018 identificeres via Dansk Blære Cancer Database (DaBlaCa-data), sammen med information om subklassifikation, behandling, recidiv, progression og død. Data for T1a patienter vil blive sammenlignet med data for T1b patienter. Primært udfald vil være 1- og 5-års generel- (GO), recidivfri- (RFO) og progressionsfri overlevelse (PFO)

Studie 2: Alle T1 BK patienter fra DK og Sverige for samme periode som i studie 1 vil blive identificeret via hhv DaBlaCa-data og den svenske BladderBaSe sammen med information om behandling, redidiv, progression og død. Data for danske T1 BK patienter vil blive sammenlignet med data for svenske T1 BK patienter. Primært udfald vil være 1- og 5- års GO, RFO og PFO.

Studie 3: Alle patologipræparater diagnosticeret i samme periode som i studie 1, fra  2 store uro-patologiske afdelinger i DK identificeret via DaBlaCa-data. Præparaterne revideres af 2 højt dedikerede uro-patologer i henhold til den nye definition. Patienter der omklassificeres sammenlignes med patienter der opretholder samme subklassifikation.

Statistik:

I studie 1, 2 og 3 vil GO, RFO og PFO blive sammenlignet ved af udføre cox proportional hazard regressions analyser justeret for behandling, køn, alder og komorbiditet. I studie 3 vil interrater agreement blive udregnet vha. Cohen’s Kappa.

Perspektiv:

Studiet forventes at klarlægge hvorvidt T1 BK subklassifikation i T1a og T1b, samt ND, og det danske behandlingsregime skal anbefaler på internationalt niveau. Studiets resultater forventes som minimum af blive publiceret som 3 artikler i internationale peer-reviewed tidsskrifter.

PhD-studerende: Erik Hansen

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

EpiCheck

Overfladiske blæretumorer er en hyppig blæresygdom, som ofte medfører mange tilbagefald med nye tumorer i blæren på trods af behandling. Derudover er der en risiko for udvikling af ondartet sygdom, hvorfor effektiv behandling er vigtig. Behandling af ikke invasive tumorer i urinblæren er som oftest en operation samt i visse situationer også kemoterapi i blæren. Kemoterapien kaldet Mitomycin gives som ugentlige blæreskylninger i seks på hinanden følgende uger.

Hos enkelte patienter, hvor kirurgi ikke er ønskværdigt, vælger man i stedet at behandle med primær blæreskyllebehandling med kemoterapi. Også her anvendes Mitomycin, som er en cellegift, der hæmmer delingen af celler i urinblæren, og medfører skade på tumorcellerne. Når Mitomycin bruges som primær behandling, administreres blæreskylningerne kortvarigt og intensivt, det vil sige tre gange ugentligt i to på hinanden følgende uger.

Et efterfølgende kontrolforløb for denne patientgruppe består af en kikkertundersøgelse af blæren i lokal bedøvelse enten hver fjerde måned i to år eller i tiltagende intervaller på fire til otte til 12 måneder afhængigt af aggressiviteten af tumoren. I tilfælde af aggressive tumorer udføres der desuden mikroskopi af patientens urinprøve med henblik på vurdering af synlige tumorceller.

For patienterne er behandling og kontrol forbundet med gener og risici, mens det indebærer store omkostninger for hospitalerne. 

Metode

Gennem de seneste år er der blevet udviklet forskellige urinundersøgelser, såkaldte molekylærdiagnostiske tests. Disse tests kan i tilfælde af tumorvæv i blæren finde små tumormolekyler i en urinprøve. Der er store forhåbninger om, at man på sigt kan bruge disse tests i stedet for en kikkertundersøgelse af blæren til at kontrollere for nye tumorer. På samme måde er forhåbningen i dette projekt, at en urintest kan overvåge behandlingseffekten både under og efter behandlingen med primær blæreskyllebehandling.

Rationalet er, at i tilfælde af tilbagefald med tumorer i blæren, vil afstødte celler eller molekyler fra tumoren være at finde i urinen.

Dette projekt har til formål at undersøge om urinundersøgelsesmetoden EpiCheck kan afspejle effekten af pågående behandling med primær kemoterapi i blæren.  

Der forventes at inkludere 22 forsøgsdeltagere i alt. I studiet bruges de urinprøver, som patienten afleverer i forbindelse med et behandlingsbesøg. I studiet vil vi indsamle og anvende disse til EpiCheck testen. Hvis EpiCheck testen er postitiv for en patient før behandlingens start, gentages testen fire gange i behandlingsforløbet. Hvis EpiCheck testen er negativ, foretages der ikke yderligere undersøgelser i studiet. 

Perspektiver

Hvis det viser sig, at testen kan bruges til at vurdere behandlingseffekten, vil der på sigt være mulighed for at undgå såvel kikkertundersøgelser som blæreskylninger. Sidstnævnte undgås, idet man kan afbryde behandlingen, når testen bliver negativ i stedet for at gennemføre den komplette serie. Mængden af og størrelsen på tumorer varierer fra patient til patient, og derfor vil det være en fordel at kunne tilpasse behandlingen til den enkelte. På den måde undgås enkelte behandlingsbesøg, som både kan være tidskrævende og ledsages af bivirkninger.

NORTH-REG Dwell-Time Study: Anvendelse af bivirkningsbaseret algoritme for dwell-time af BCG skylninger for non-muskelinvasiv blærecancer og carcinoma in-situ i Norden

Non-muskelinvasiv blærekræft behandles i udgangspunktet med operation, hvorefter patienterne tilbydes skyllebehandling med Bacillus Calmette-Guérin vaccine (BCG) som har vist en overlevelsesgevist, hvis patienterne gennemfører behandlingerne. Ydermere er den primære behandling carcinoma in-situ ligeledes BCG skylninger.

Denne behandling bliver brugt over hele verden og stammer helt tilbage fra 1979. Behandlingen gives som 6 ugentlige behandlinger og derefter gives vedligeholdsbehandlinger efter 3, 6 og 12 mdr. hver af disse gives som 3 ugentlige behandlinger.

Bagsiden ved denne behandling er, at patienter til tider får svære og invaliderende bivirkninger til BCG skylningerne. Det drejer sig blandt andet om inkontinens, smerter, feber mm. Bivirkningerne til BCG skylningerne kan være så svære, at patienterne stopper før alle behandlingerne er givet. Flere har forsøgt at imødekomme disse bivirkninger ved at ændre regimet for, hvordan skylningerne skal gives, uden at det har haft den helt store overbevisende effekt på bivirkninger.

Mit Ph.D. projekt kommer til at afklare om reduceret dwell-time (tiden hvormed BCG skyllevæsken skal være i blæren) kan mindske bivirkningerne og dermed øge gennemførligheden. Mit studie skal køre i Norden, herunder Sverige, Norge og Island samt flere danske sites. Der skal i alt inkluderes 314 patienter.

PhD-studerende: Lene Munk

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

OPTIMA – Outpatient laser ablation of large recurrent non-muscle invasive bladder cancer

Title: Outpatient laser ablation of large recurrent non-muscle invasive bladder cancer – a prospective feasibility study – OPTIMA

Aim
To ivestigate the feasibility and tolerability of the Olympus Soltive laser in treatment of large recurrent low-grade Ta tumours in an outpatient setting.

Number of patients
145

Methods
This project is a prospective feasibility study. Included patients will undergo outpatient laser ablation using the Olympus Soltive™ laser under local anaesthetics. Participants will be contacted on day 1 and 14 following the procedure in order to assess satisfaction. Primary endpoint is the proportion of successful laser ablation outpatient procedures compared to failed procedures leading to standard TURBT. Secondary endpoints include median VAS score and time to recurrence.

Status
Commencing in spring 2022

Sites:
Department of Urology, Aarhus University Hospital, Denmark

Department of Urology, Fundació Puigvert, Universitat Autònoma de Barcelona, Spain

Department of Urology, Motol University Hospital, Czech Republic

Department of Urology, Institut Universitaire du Cancer Toulouse Oncopole, France

Contact
Ph.d. student Vanaja Kumarasegaram, email: vanakuma@rm.dk

Clinical Trial Coordinator, Vibeke Juul Morrison, email: vimoor@rm.dk

Follow-Up

SEALS Xpert - Recidiv af ikke-muskelinvasiv blærekræft – risikostratificering og kontrol ved brug af urinmarkører

Kræft i urinblæren er en hyppig kræftsygdom i den vestlige verden. Størstedelen af patienter med blærekræft har såkaldt ikke-muskelinvasiv sygdom, hvor kræftknuden/knuderne kun findes lokalt i urinblæren. Kræftknuderne kan inddeles i vævstyper afhængigt af hvordan celler ser ud i et mikroskop – man taler om celler med meget afvigelse fra normal (high grade) og celler med mindre afvigelse fra normal (low grade). Der er en risiko for at en ikke-muskelinvasiv knude kan vokse og blive invasiv, hvorfor hurtig diagnostik og behandling er vigtig. Denne risiko er højere for high grade end for low grade.

Der er de seneste år udviklet molekylærdiagnostiske tests hvor man i urinprøver kan finde små molekyler fra kræftceller (mRNA) og på den måde se om der er kræft tilbage i urinblæren efter førnævnte operative og evt. kemoterapeutiske behandling. Således vil man kunne kontrollere patienterne skånsomt ved brug af urinprøver fremfor kikkertundersøgelser af urinblæren. En sådan test er Xpert® Bladder Cancer Monitor, der har vist sig nyttig til at finde især kræftknuder med high grade vævstype. Dog er de fleste studier udført på patienter med første tilfælde af ikke-muskelinvasiv kræft i urinblæren, og er således ikke undersøgt med henblik på testens evne til at finde tilbagefald.

PhD-projektet er formelt set inddelt i tre dele:

Studie #1 er et registerstudie hvor data omkring sygsdomsstadie, vævsprøver og behandling fra alle danske patienter siden 2002 med ikke-invasiv blærekræft skal bruges til at undersøge hvilke patienter der får tilbagefald af deres ikke-invasive blærekræft og hvornår dette forekommer.

Studie #2 er et studie af alle patienter i Region Midt der i 2014 & 2015 bliver ramt af deres første tilfælde af ikke-invasiv blærekræft. Disse patienter vil blive fulgt fra deres første sygdomstilfælde og frem til nu. Information omkring sygdomsstadie, tumorstørrelse, vævsprøver, antal tumorer, behandlinger og tumorudseende for første sygdomstilfælde og eventuelle tilbagefald vil blive hentet fra patienternes elektroniske journaler.

Studie #3 er et randomiseret klinisk studie der skal sammenligne to måder at kontrollere patienter med high grade ikke-muskelinvasiv kræft i urinblæren for tilbagefald. Kontrol med molekylær test af urinprøver (intervention) sammenlignes med den nuværende, kontrolform hvor der anvendes kikkertundersøgelse og urincytologi (standard behandling), for dermed at undersøge hvorvidt molekylær test af urinen kan anvendes som erstatning for standard behandling hos denne patientgruppe.    

PhD-studerende: Thomas Karmark Dreyer

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Uromonitor - Surveillance of low-grade non-muscle invasive bladder tumours using Uromonitor

Title: Surveillance of low-grade non-muscle invasive bladder tumours using Uromonitor – SOLUSION Uromonitor

Aim
The study aim at evaluating the potential clinical impact of the Uromonitor-test regarding possible reduction in number of cystoscopies, without increasing the risk of progression. 

Number of patients
160 subjects

Methods
Uromonitor’ is an non-invasive urine based IVD diagnostic test.

The study is designed as a multicenter observational clinical trial. Patients scheduled for follow-up cystoscopy due to previous low grade NMIBC disease within the first 2 years from diagnosis, where no recurrence is found at cystoscopy, will be offered inclusion in the study.

Cystoscopy and Uromonitor test is performed at the time of inclusion. Patients with negative Uromonitor test and no visualization of tumor will be scheduled for a Uromonitor test every 4 months and Uromonitor test and cystoscopy after 8 and 24 months from the time of diagnosis for newly diagnosied patientes and after 12 and 24 months from the time of inclusion for perviousely diagnosied patients. Patients with positive Uromonitor test and no visualization of tumor at cystoscopy will be scheduled for cystoscopy as standard follow up without additional intervention. Recurrent tumors detected by cystoscopy will be handled according to current Danish guidelines.

Status
Recruiting at all sites

Sites in Denmark
Department of Urology, Zealand University Hospital, Roskilde

Department of Urology, Aarhus University Hospital

Contacts:
Thomas Karmark Dreyer, MD Sub-PI, thmacris@rm.dk
Professor Jørgen Bjerggaard Jensen, Bjerggaard@skejby.rm.dk

CONQUER-score - Complications' impact ON QUality of life after treatment for bladder cancER

Title: Complications impact oN QUality of life after treatment for non-muscle invasive bladder cancER (CONQUER-score)

Aim
To develop and validate a symptom-based scoring system for urinary dysfunction after treatment for non-muscle invasive bladder cancer (NMIBC)

Number of patients
We expect to include 1000 patients from the cross-sectional study

Methods
For this study we will develop and validate a scoring system for urinary, sexual and bowel dysfunction after treatment. The primary draft of the questionnaire for the score will be based on a thorough review of the literature and assessment by an expert panel. Questionnaires regarding symptoms and QoL will be sent to all eligible patient identified in the The National Patient Registry (LPR). Patients are eligible if they are above the age of 18 years, have a primary bladder cancer pTa or pT1a and are treated with TUR-B. Associations between items and QoL will be computed by binomial regression analyses. The important/significant items will be selected and regression analysis will be performed in order to find the adjusted risk ratios. Individual score values will be designated items to form the symptom-score, dividing the outcome into “no impact,” “minor impact,” and “major impact on QoL”. Validity will be tested by receiver operating characteristic (ROC) curve and Spearman’s rank correlation and discriminant validity will be tested by Student t tests.

Sites
This study is a national study, inviting patients treated at all sites in Denmark.

Contacts
PhD student Rikke Milling, rimill@rm.dk

Muskel-invasiv blærekræft

Ætiologi

Påvirkning af hormonbehandling på blærekræft - forekomst, prognose og funktionelt resultat

Blærekræft er en af de hyppigste former for kræft i verden og i Danmark. Sygdommen ses hyppigere hos mænd end kvinder. En del af denne årsag kan formentlig forklares ud fra rygeanamnese og erhversmæssig eksponering, men justerer man for dette ses der forsat en forskel på incidensen blandt mænd og kvinder, hvilket har ledt til hypoteser om hormonreceptorer og hormoner generelt spiller en rolle i sygdomsudviklingen.

Dette Ph.d. projekt har til formål at undersøge hvorvidt anti-hormonel behandling kan nedsætte forekomsten af blærekræft. I de første 2 dele af projektet vil der blive udført et større registerstudie, der inkluderer patienter med anti-hormonel behandling for prostata-, mamma- og endometriecancer. Tidligere studier kunne tyde på at netop denne behandling kan være med til at nedsætte forekomsten af blærekræft. Det vil yderligere blive undersøgt hvorvidt incidensen og prognosen af blærekræft afhænger af hvilken type af anti-hormonel terapi patienten har fået. Det vil blive et af de største registerstudier inden for dette område til dato.

Desuden vil der i projektet blive udført et klinisk pilotstudie hvor det ønskes at undersøge om anti-hormonel behandling (i særdeleshed Degarelix (Firmagon)) kan mindske bivirkningerne ved strålebehandling af blærekræft. Projektet vil inkludere patienter der skal modtage strålebehandling for deres invasive blærekræft både med og uden anti-hormonel terapi for prostatakræft. Patienterne vil efter deres behandling blive fulgt op med blærebiopsi, urodynamiske undersøgelser og spørgeskemaer for at vurdere bivirkninger relateret til stråleskade. Hypotesen er at de patienter der har modtaget Degarelix under strålebehandlingen vil have færre bivirkninger og mindre fibrose i blæren, da et studie har vist at dette præparat har egenskaben til at beskytte stamceller i fx blæren og dermed hele bedre efter netop strålebehandling. Patienter vil blive inkluderet fra Århus, Herlev og Odense.

PhD-studerende: Josephine Maria Hyldgaard

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Diagnose

MAINTAIN - Anvendelse af 15O-H2O PET/MR-skanning og ctDNA til vurdering af effekt af neoadjuverende kemoterapi ved behandling af patienter med muskelinvasiv blærekræft

Behandling af muskelinvasiv blærekræft er cystektomi evt. kombineret med neoadjuverende kemoterapi, der har vist at forlænge overlevelsen.

Man ved, at 50-60% af patienter med muskelinvasiv blærekræft, der får neoadjuverende kemoterapi, er uden tumorvæv i blæren, når vævet undersøges efter cystektomi. Aktuelt findes der desværre ingen optimal metode til at vurdere, om patienten har tilbageværende sygdom eller ej før cystektomi.

Dette Ph.d. projekt har til formål at undersøge hvorvidt 15O-H2O PET/MR kombineret med cirkulerende tumor DNA (ctDNA) i blod og urin kan bruges til at forudsige, hvem der er uden resttumor i blæren efter neoadjuverende kemoterapi og dermed potentielt kan tilbydes blærebevarende behandling.

Projektet vil inkludere 54 patienter fra Urinvejskirurgi, AUH, der har muskelinvasiv blærecancer og behandles med neoadjuverende kemoterapi og cystektomi. Forsøgsdeltagerne vil få foretaget en 15O-H2O PET/MR-skanning forud for opstart af neoadjuverende kemoterapi og efter afsluttet kemoterapi, men forud for cystektomi. Der tages løbende blod- og urinprøver til ctDNA-analyse. Skanninger og ctDNA vil blive holdt op imod det patologiske svar efter cystektomi.

Hypotesen er, at 15O-H2O PET/MR kombineret med ctDNA i blod og urin vil kunne identificere de patienter, der har fuldstændigt lokalt respons til neoadjuverende kemoterapi. Dette er således et forskningsprojekt, der formodes i fremtiden at ville medføre yderligere studier og i sidste ende potentielt ændre den måde, man kontrollerer og behandler patienter med blærecancer, og give dem mulighed for blærebevarende behandling.

PhD-studerende: Stefanie Korsgaard Körner 

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Behandling

MOSAIC - Benign strikturdannelse efter cystektomi og urinafledning blandt blærekræftpatienter - ætiologi, behandling og forebyggelse

Cystektomi og benigne strikturer

Cystektomi med urinafledning er et af de helt store indgreb der foretages i urologien og det foretages ca. 400 gange årligt i Danmark, med blærekræft som behandlingsindikation. Striktur i ureters diagnosticeres hos 15% af de cystektomerede patienter. Ureterstrikturer skal oftest aflastes af flere omgange og er samtidig til stor gene for patienten i form af både infektion og smerter.

Dette PhD-projekt har til formål at belyse strikturdannelsen efter cystektomi fra flere vinkler.

Registerstudier: Risikofaktorer og behandlingsmuligheder

Denne del af projektet, bliver et større registerstudie, der inkluder patienter behandlet for blærekræft med cystektomi og urinafledning på AUH og Herlev Hospital. Vi vil her sammenligne patienter som udviklede striktur med dem som ikke gjorde, i forsøg på at identificere risikofaktorer. Vi håber på at identificere subtyper af strikturer, ud fra strikturens længde og placering på ureters og samtidig finde sammenhæng med forskellige risikofaktorer.

Herudover vil vi kortlægge de forskellige forsøg på behandling af strikturerne, i forsøget på at finde den optimale behandling til den enkelte subtype i fremtiden.

Randomiseret kontrolleret studie: MOSAIC

MOSAIC-studiet bliver et stort randomiseret kontrolleret studie, hvor vi inkluderer 300 patienter fordelt på alle 5 cystektomerende centre i Danmark. Kontrolgruppen modtager den klassisk bricker-afledning og interventionsgruppen modtager en forlænger urinafledning, hvor urinafledningen rækker bag om sigmoideum og derved skaber mere skånende forhold for venstre ureter. Vi forventer en faldende strikturrater, specifikt for venstre ureter i interventionsgruppen, hvor 70% af alle strikturer normalt udvikles. Dette forventes grundet mindre mobilisering af venstre ureter og grundet den øgede resektion, som sænker risikoen for distal iskæmi af venstre ureter.

PhD-studerende: Simone Buchardt Brandt

Hovedvejleder: Jørgen Bjerggaard Jensen

Survival of patients with muscle invasive bladder cancer after the implementation of neoadjuvant chemotherapy in the period 2010-2015 - DaBlaCa 17

Title: DaBlaCa-17: Survival of patients with muscle invasive bladder cancer after the implementation of neoadjuvant chemotherapy in the period 2010-2015.

Aim
This study will evaluate whether the implementation of neoadjuvant chemotherapy in 2013 has added a survival benefit to patients with muscle invasive bladder cancer treated with neoadjuvant chemotherapy on a national basis.

Number of patients:

Methods
A retrospective study with data collected from the five urological centers performing cystectomy in Denmark.

Status
ongoing

Sites
Aarhus University Hospital, Aalborg University Hospital, Odense University Hospital, Rigshospitalet, Copenhagen, Herlev Hospital.

Contacts
Stefanie Korsgaard Körner, MD, PhD-student

Influence of Hormone Treatment in Radiation Therapy for Bladder Cancer - DaBlaCa 18

Title: Influence of Hormone Treatment in Radiation Therapy for Bladder Cancer – DaBlaCa 18

Aim
To determine if concomitant treatment with androgen deprivation therapy during radiation therapy (RT) for bladder cancer is associated with a lower risk of radiation side effects such as fibrosis, decreased bladder compliance and overall decreased quality of life.

Number of patients
63

Methods
Prospective, observational cohort study. Patients are included when diagnosed with muscle invasive bladder cancer and are scheduled to receive radiation therapy with or without concomitant treatment with androgen deprivation therapy. Before and during the RT patients will receive questionnaires regarding side effects. After completion of the RT, they will undergo a cystoscopy with biopsy in which degree of fibrosis will be determined. Finally, they will complete questionnaires and urodynamic examination 3 months after completing RT and again 12 months later.   

Status
Ongoing

Sites:

  • Department of Urology, Aarhus University Hospital
  • Department of Urology, Odense University Hospital

Contacts: PhD Student Josephine Hyldgaard, email: josehyld@rm.dk

Clinicaltrial.gov: NCT04282876 

EGIAES

Title: Endo-GIA Versus Endowrist Stapler In Intracorporeal Urinary Diversion In Robotic Assisted Radical Cystectomy – EGIAES

Cystectomy with urinary diversion is the standard treatment of muscle invasive and high risk non-muscle invasive bladder cancer. During cystectomy, a urinary diversion is constructed from a bowel segment. Restoration of the intestinal continuity is therefore an obligate part of the procedure.

In Denmark, approximately 400 radical cystectomies are performed yearly with the majority of procedures performed as a laparoscopic robot assisted procedure. This includes urinary diversion by means of intracorporeal procedure.

During current standard intracorporeal urinary diversion, an Endo-GIA stapler is handled by the assisting surgeon and not by the main surgeon as the Endo-GIA stapler is not integrated into the robot.

The traditional Endo-GIA anastomosis is made as a side-by-side anastomosis with two 60 mm magazines: one for the side-to-side anastomosis and one for closing the end.

Any reduction in the lumen of the anastomosis will clinically affect post-operative bowel function. It is known that at all cystectomy patients have intestinal paralysis / lack of normal bowel function in the first days postoperatively. It is thus plausible that a wider anastomosis will be able to reduce the duration of this in favor of the patient’s post-operative nutrition, postoperative length of stay and convalescence.

A stapler integrated in the robot (Endowrist stapler from Intuitive) is available. This has several advantages: it is operated by the robotic surgeon and not by the assistant, it is more flexible, and faster mobility. These advantages provide the possibility of precisely removing a minimal intestinal segment by the final transverse stapling. The biggest disadvantage of the robot-operated Endowrist staple is that it is not available in a 60 mm version but only in 45 mm, thus giving only an anastomosis of approximately the same lumen as using a 60 mm Endo-GIA staple but not better.

An opportunity to make a more spacious anastomosis would be to “prolong” the longitudinal stapling as to the side-to-side anastomosis between the intestinal segments. This requires precise and coordinated handling of bowel graspers and staplers to make a complete elimination of the risk of anastomosis leakage, which in this respect is an advantage of robot-operated staples with the Endowrist stapler rather than an assistant handled stapler with Endo-GIA.

Both Endo-GIA and Endowrist stapler are approved for clinical use according to the procedures described.

Contact
Professor Jørgen Bjerggaard Jensent, email: bjerregaard@skejby.rm.dk

Follow-Up

TOMBOLA - Treatment Of Metastatic Bladder cancer at the time Of biochemical reLApse following radical cystectomy - TOMBOLA

TOMBOLA - 'Treatment Of Metastatic Bladder cancer at the time Of biochemical reLApse following radical cystectomy' – på dansk 'Behandling af metastatisk blærekræft ved biokemisk recidiv efter radikal cystektomi' er et nationalt multicenterstudie, der udføres på de fem udvalgte centre i Danmark, som varetager højt specialiseret behandling af patienter med blærekræft. Projektet udføres i tæt samarbejde mellem Urinvejskirurgi, Kræftafdelingen og Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

Initiativtagerene bag (Forsøgsansvarlig overlæge, professor Jørgen Bjerggaard Jensen fra Urinvejskirurgi, professor og teamleder Lars Dyrskjøt Andersen fra Molekylær Medicinsk Afdeling samt overlæge og leder af Uro-onkologisk team ved Kræftafdelingen Mads Agerbæk) ønsker med aktuelle studie at undersøge virkningen af tidlig behandling til patienter, der efter bortoperation af urinblæren grundet blærekræft får påvist tilbagefald af kræft-arvemasse i blodet (ctDNA).

Fra tidligere studier ved man, at påvisning af ctDNA hos pågældende patientgruppe er et sikkert tegn på tilbagefald af kræftsygdommen.

Forud for cystektomi gennemgår en del patienter, hvis helbredet tillader det, forbehandling med kemoterapi (neoadjuverende kemoterapi). Formålet med denne behandling er at fjerne eventuel ikke-synlig spredning af sygdommen, og derved reducere risiko for tilbagefald på lang sigt.

Op mod 45% af aktuelle patientgruppe vil få påvist et tilbagefald af kræftsygdommen i kontrolforløbet. Dette tilbagefald påvises som oftest ved en af de regelmæssige CT-skanninger, der finder sted i de første år efter cystektomi. Hvis der påvises et tilbagefald vil man som patient blive tilbudt supplerende behandling på Kræftafdelingen.

Flere faktorer har betydning for tilbud om behandling ved tilbagefald af blærekræft. Som standard tilbydes patienter med tilbagefald enten kemoterapi, immunterapi eller strålebehandling afhængig af, om den enkelte patient har gennemgået neoadjuverende kemoterapi før cystektomi eller ej, aktuelle almentilstand m.m.

I dette forskningsprojekt ønsker vi at undersøge effekten af immunterapi til patienter med tilbagefald, som tidligere har gennemgået neoadjuverende kemoterapi.

Formål:

Studiet har til formål at identificere nye helbredsmæssige grunde til at igangsætte immunterapi ved metastatisk blærekræft, og man vil således undersøge, hvorvidt tidligere behandling med immunterapi giver bedre behandlingseffekt samt  øget overlevelse.

I studiet tilbydes patienterne behandling med immunterapi ved tidspunktet for påvisning af ctDNA i en blodprøve. Dette betyder, at patienterne i studiet langt tidligere end ellers tilbydes målrettet behandling, da man som standard i dag først tilbyder immunterapi ved påvisning af billeddiagnostisk tilbagefald.

Studiet er det første af sin art, hvor man baseret på blodprøver tilbyder patienter tidlig behandling - frem for at basere supplerende behandling på mere usikre forudsigelser eller allerede påvist sygdom.

Det er således et studie, der vil kunne ændre hele den måde man kontrollerer og behandler patienter efter operation for kræft i urinblæren. Ved at foretage denne skræddersyede kontrol og behandling formoder man, at langt flere patienter kan opnå effekt, og dermed forbedre overlevelse efter operation for kræft i urinblæren. Endelig forventer man at kunne vise, at bivirkningerne ikke forværres, når behandling gives til patienter med minimal metastatisk sygdomsbyrde sammenlignet med patienter med stor metastatisk sygdomsbyrde.

Nordic cystectomy biomarker validation study - NorCys

Title: Nordic cystectomy biomarker validation study – NorCys

Muscle-invasive bladder cancer (BC) is an aggressive malignancy and radical cystectomy (RC) with pelvic lymph node dissection (PLND) is the gold standard of therapy. In addition to surgery, neoadjuvant chemotherapy (NAC) is recommended for patients who are fit for cisplatin-based chemotherapy based on results from prospective trials. In the Nordic countries approximately 7.200 new BC cases are diagnosed annually and mortality is 2.100 cases per year. We estimate that about 1.200 RCs are performed due to MIBC in Nordic countries per year.

Currently the tools for estimating prognosis and risks are insufficient and improved ones are needed.

Aims

The rationale for the study is to gather, in a prospective, multi-institutional and international design, data of patients undergoing RC for MIBC in Nordic countries. The collected data will be used with the aim of validating existing prediction tools and discover novel tools for

1) prediction of morbidity related to RC.

2) prediction of oncological outcome after RC.

3) prediction of response to NAC prior to RC.

The hypothesis is that with this study we can meet the abovementioned aims and develop a well-documented model for prediction of individual patient outcome regarding RC. 

Sites
This study is in collaboration with all the Nordic countries, through the Nordic Urothelial Cancer Research Group, led by Peter Boström, Cheif at the Department of Urology at Turku University Hospital, Finland.

Read more: http://north-reg.nu/

Contact

PhD student Simone Buchardt Brandt, email: simbra@rm.dk

Professor Jørgen Bjerggaard Jensen 

Clinicaltrial.gov: NCT04523025NCT04537221NCT04523038

PAGER

Klinisk relevante biomarkører til forudsigelse af sygdomsforløb og terapirespons hos patienter med blærekræft er stadig ikke blevet identificeret trods en intensiv forskningsindsats. Nye teknologiske fremskridt indenfor kortlægningen af vores arvemasse (genom) har gjort det muligt at identificere genomiske ændringer, som er specifikke for den enkelte patients tumor. Det er derfor nu muligt at bruge disse teknologiske fremskridt til bedre kontrol af den enkelte patients sygdom.

Dette projekts formål er vha. ”Next Generation Sequencing” (NGS) at identificere mutationer og genomiske ændringer i genomet i tumorer fra patienter med blærekræft. Ændringerne vil blive anvendt som patient-specifikke markører til at følge sygdomsudviklingen over tid. De specifikke formål med projektet er:

  1. Identifikation af specifikke markører til test af urinprøver hos patienter med ikke muskelinvasiv blæretumor som følges med cystoskopiundersøgelser
  2. Identifikation af specifikke markører til test af blodprøver hos patienter med muskelinvasiv blærekræft behandlet med neoadjuvant kemoterapi og efterfølgende cystektomi
  3. Identifikation af specifikke markører til test af blodprøver hos patienter med avanceret muskelinvasiv blærekræft behandlet med kemoterapi 

Med dette projekt vil vi belyse, om det er muligt at identificere sygdomstilbagefald og sygdomsforværring på et tidligere tidspunkt vha. urin og blodprøver, og dermed forbedre overlevelsen for patienter med blærekræft. Yderligere vil vi undersøge om vi, vha. personlige biomarkører, kan undgå gentagne kikkertundersøgelser af blæren, og dermed spare patienterne for smerter og bivirkninger ved dette, samt spare store udgifter forbundet med de nuværende kontrolundersøgelser. Desuden vil vi med projektet belyse, om vi kan identificere spredning af sygdommen tidligere. Dermed vil man kunne igangsætte kemoterapi på et tidligere tidspunkt, hvilket ultimativt vil kunne forbedre patienternes overlevelse. Endelig vil måling af kemoterapi-effektivitet ultimativt sikre, at patienterne tilbydes den relevante behandling.  

PAGER projektet udføres i tæt samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling MOMA 

Klinisk ansvarlig: Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen

Uromonitor - Surveillance of low-grade non-muscle invasive bladder tumours using Uromonitor

Title: Surveillance of low-grade non-muscle invasive bladder tumours using Uromonitor

Aim
The’ study aim at evaluating the potential clinical impact of the ‘Uromonitor-test’ in the surveillance program of Low Grade NMIBC. The study will evaluate if the non-invasive surveillance test can reduce the number of flexible cystoscopies, without increasing the risk of progression.

Number of patients
160 subjects

Methods

The study is designed as a multicenter observational clinical trial. Patients scheduled for follow-up cystoscopy due to previous Low Grade NMIBC within the first 2 years from diagnosis, where no recurrence is found at the current cystoscopy, will be offered inclusion in the study.

At each visit (baseline, 4, 8, 12, 16, 20 and 24 months from inclusion) the study subjects will contribute with a urine sample of 20 ml. The specimen will analysed according to protocol using the ‘Uromonitor’ test.

Status
Open for inclusion

Sites

Sponsor-site: Department of Urology, Zealand University Hospital, Roskilde. 

Sub-site: Bladder Cancer Research team, Dept.of Urology

Contacts

Sponsor- investigator: Nessn H. e. Azawi, MD. Ph.D. nesa@regionsjaelland.dk

Sub-Investigator: Thomas Karmark Dreyer, MD, thomas.dreyer@rm.dk

Principal Investigator: Jørgen Bjerggard Jensen, MD, DMSc, Bjerggaard@skejby.rm.dk

Biobank

Bio – and Genome Bank Denmark

Title: Bio – and Genome Bank Denmark

Aim
The biorepository aims specifically at creating a solid foundation for research in bladder cancer to develop new methods for optimal diagnose and personalized treatment.

Number of patients
>5600 participating patients from the Central Denmark Region

Methods
Denmark has a long tradition of collection biological specimen from various disease categories. In patients diagnosed with bladder cancer the biological specimen has been collected prospectively since 1994. The bladder cancer biorepository represents samples from disease categories as Carcinoma In Situ, pTa LG and HG, pT1-4. The collection of blood, urine and tissue from patient with NMIBC and MIBC has been ongoing since 1994. Patients are included in the biobank at the time of diagnosis, and samples are collected at each hospital visit throughout the course of treatment and follow-up visits. When processed the material is shipped to Department of Molecular Medicine at Aarhus University Hospital. The large cohort represents a unique and valuable material for researchers and clinicians in their investigation of expected disease progression, probability of recurrence, response to treatment ect. The repository contains detail information on clinical characteristics, types of treatment, pathological reports ect.

Sampling events for patients included in the bladder cancer biorepository at Aarhus University Hospital:

Samples per visit:

Liquid biopsies: 2x 10 mL. lavender top EDTA, 2x 10 mL serum separation tube, 2 x 4,5 mL urine and 1x tumor tissue biopsy.

Status

  • 1-5 tumor tissue samples from each patient
  • > 13000 vials with full blood
  • > 3300 vials buffy coat
  • > 36000 urine samples


Sites
Aarhus University Hospital and Regional Hospital West Jutland

Contacts

Medical laboratory technologists

Jameela Safi: jamesafi@rm.dk

Forskningsansvarlig for blærecancerprojekter

Forskningssygeplejerske

Bente Thoft Jensen, ph.d.

benjense@skejby.rm.dk

Projektsygeplejersker

Vibeke Juul Morrison

Tel. +45 2444 2354
Email: vimorr@rm.dk

Tine Maria Bonde Christiansen

Tel: +45 30 91 54 59
Email: tinechti@rm.dk

Dorthe Sønderborg Welch

Tlf: 3091 5632
Email: dowelc@rm.dk

Ph.d.-studerende

Postdoc

Videnskabelig assistent

Projektbioanalytikere

Johanna le Fevre

Tel: +45 3091 5420
Email: johlef@rm.dk

Gamze Ipek Alkan

Tel: +45 2460 8292
Email: gamalk@rm.dk

Derya Ayyildez

Email: deroez@rm.dk  
Tel: +45 24 60 82 92

Jameela Safi

Email: jamesafi@rm.dk
Pt. på barselsorlov

 

Professorsekretær

Johanne Frost Lunding

Tel: +45 3091 5525

Email: JOHALN@rm.dk

Mette Studstrup

Tel: +45 3091 5525
Email: MESTUD@rm.dk

Pt. på barselsorlov

Forskningsårsstuderende

Frederik Deutch

Email: frederik.deutch@clin.au.dk