Globale infektionssygdomme

En stor del af de sygdomme, der behandles for og forskes i på afdelingen, har global udbredelse. Smitsomme sygdomme som HIV og tuberkulose koster hvert år millioner af menneskeliv i Afrika, hvor der er begrænset adgang til medicin og behandling samt mangel på viden om sygdom og smitte.

Med International Center for Global Infectious Diseases kan forskningsafdelingen engagere sig i nogle af verdens brændpunkter, hvad angår infektionsmedicinske sygdomme - blandt andet Kina, Gambia, Tanzania og Guinea-Bissau. Og det er der flere gode grunde til at gøre. Afdelingen har en unik ekspertise inden for flere af disse sygdomme og påtager sig et globalt ansvar ved at stille viden og ressourcer til rådighed i nogle af de lande i Afrika med flest sygdomstilfælde.

Læger, sygeplejersker og medicinstuderende fra afdelingen har igennem flere år bidraget med faglighed og arbejdskraft på den danske forskningsinstitution i det Vestafrikanske land Guinea-Bissau. 1 ud af 25 af landets voksne indbyggere er smittet med HIV, som indtil for få år siden nærmest var lig med en dødsdom, fordi behandling ikke var tilgængelig.

Forskere fra afdelingen har i samarbejde med andre danske og udenlandske forskere hjulpet med at etablere et behandlingstilbud, hvor medicinen sponsoreres af The Global Fund. En stor del af arbejdet har bestået i at oprette en fungerende database og et klinisk registreringssystem for at gøre det muligt at følge patienterne. Derudover har eksperter fra forskningsafdelingen bidraget til uddannelsen af det lokale sundhedspersonale. I dag har alle HIV-smittede i Guinea-Bissau således mulighed for at komme i behandling, selvom der stadig er store udfordringer med blandt andet logistik og klinikfaciliteter.

De store forekomster af HIV og tuberkulose i Guinea-Bissau rummer nogle unikke forskningsmuligheder, som giver forskerne fra afdelingen vigtig viden og erfaring i bestræbelserne på at udvikle nye og bedre behandlingsformer. Det høje antal smittede gør det muligt at lave epidemiologiske forskningsprojekter og statistiske undersøgelser, som ikke kan lade sig gøre med de få smittede i Danmark.

Samtidig får sundhedspersonalet fra afdelingen en bred klinisk erfaringsbase ved at arbejde i Guinea-Bissau, hvor de oplever nogle sygdomsbilleder, man kun meget sjældent ser i Danmark. Eksempelvis kan man i Guinea-Bissau se patienter med avanceret tuberkulose og svært fremskreden HIV – noget som er meget sjældent i Danmark, hvor patienterne i langt de fleste tilfælde kommer i behandling, inden sygdommen når at udvikle sig.

En del af de blodprøver, der tages fra patienter i Guinea-Bissau transporteres tilbage til afdelingen, hvor forskerne analyserer prøverne i et laboratorium. Derved kan forskningsafdelingen eksempelvis studere HIV-virus ved hjælp af topmoderne udstyr og forsøge at finde svar på nogle af de spørgsmål, der stadig mangler at blive besvaret, før man kan udvikle en kur imod HIV.

Hvis indsatsen virkelig skal have en effekt i nogle af de fattigste lande i Afrika, er det dog afgørende, at der udvikles metoder til diagnostik og behandling, som ikke kræver dyrt teknologisk udstyr. Derfor fokuserer forskningsafdelingen meget på enkle og lavteknologiske løsninger, der kan være med til at identificere smittede personer. I Afrika dør mange af tuberkulose uden nogensinde at blive diagnosticeret. For at begrænse smitten og reducere antallet af dødsfald må man først og fremmest kunne finde frem til de smittede, så de kan komme i behandling i tide.

Afdelingens projekter i Guinea-Bissau skaber altså både bedre behandlingstilbud for landets patienter og bedre forskningsmuligheder for forskningsafdelingen. Erfaringer fra Afrika har desuden givet medarbejderne fra afdelingen nogle kulturelle kompetencer og dermed bedre forudsætninger for at håndtere danske patienter med indvandrerbaggrund, som udgør en stor del af de HIV-smittede i Danmark. Netop dette område har egnet sig fortrinligt til sygeplejeforskning.