Børneurologi

Tidligere PhD projekter

Urogenital rekonstruktiv kirurgi

Studiet fokuserer på udviklingen af Cajal lignende celler i gravidteten i en grisemodel.

Cajal lignende celler tilskrives en pacemaker lignende funktion og findes flere steder i kroppen.

I samme grisemodel undersøges udviklingen af aquaporiner – proteiner der er ansvarlige for vandtransporten, både i nyren men også ureter og blæren. Ideen med denne del af projektet er en kortlægning af om aquaporinerne er udtrykt i urothelet (eller evt dybere i vævet), samt om dette udtryk ændrer sig i løbet af gestationen. Hos gnavere er der set en opregulering af nogle af aquaporinerne som følge af dehydrering eller obstruktion, man kan forestille sig dette også kunne være tilfældet ved urethrale klapper hos drengebørn. Sidstnævnte gruppe er en del af det kliniske studie af video-urodynamiske undersøgelser.

I denne forbindelse er der etableret et samarbejde med de børneurologiske afdelinger på Great Ormond Street Hospital (GOSH) London, Ghent, Utrecht & Amsterdam. Der er planlagt en klinisk database for denne tilstand.

Projektansvarlig: Lotte Kaasgaard Jakobsen

Hovedvejleder: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d Henning Olsen

Betydningen af Bone Morphogenic Protein -7 (BMP-7) i behandlingen af blærefibrose forårsaget af funktionelt eller mekanisk afløbshindring fra blæren

Medfødt nedre urinvejsobstruktion, enten funktionel eller anatomisk, er en alvorlig situation med livslang morbiditet og høj dødelighed. Neuralrørsdefekter, såsom spina bifida, meningocele, er den mest almindelige funktionelle obstruktion forårsaget af detrusor-sphincter dyssynergi, med en forekomst af 0,1-5 pr. 1.000 fødsler.

Anatomiske forhindringer skyldes kongenitte urethralklapper, urethral atresi og Prune-Belly syndrom med en forekomst af 2,2 pr. 10.000 fødsler. Sådanne forhindringer i urinvejene giver et højt tryk i blæren eller nyrebækken. Som følge heraf vil patienter udvikle blærefibrose, nedsat kapacitet og nyreinsufficiens, hvis denne tilstand forbliver ubehandlet.

Blærefibrose er en remodelleringsproces efter vævsskade, hvor epithelceller erstattes af fibroblaster og eventuelt kollagen uden normal organfunktion. Undersøgelser i lever og lunger har vist, at aktiviteten af forskellige signalveje ændres og forværrer fibrose. Der er dog begrænset viden om blærefibrose, og der er ikke nogen konservativ behandling for blærefibrose endnu. En operation til forstørrelse eller udskiftning af blæren er ofte uundgåelig for børn med svær blærefibrose.

Fibrose er sluttrinet af vævsskade, hvorunder TGF-β1 er kendt for at spille en kritisk rolle i denne proces. TGF-β’er sammen med BMP’er og andre cytokiner er medlemmer af TGF-β superfamilien. Balancen mellem aktiv TGF-β1 og proteinstoffet BMP7, som findes i normalt væv,, skifter mod aktiveret TGF-β1 under inflammation og fibrogenese. Undersøgelser har vist, at BMP7 modvirker TGF-β1-aktivitet under fibrose i forskellige organer, herunder lunge, hjerte og nyre.

Dette projekt sigter mod at forsinke og eventuelt standse eller måske endda reparere blæreskaden ved hjælp af BMP7. BMP7 findes naturligt i kroppen, men kan eventuelt tilføres udefra for at forhindre arvævsdannelsen. Målet er, at resultaterne fra en dyremodel kan videreudvikles til et potentielt klinisk studie.

 

Projektansvarligt: Læge, PhD, Yutao Lu
Hovedvejleder: Professor dr.med. L. Henning Olsen
Medvejleder: Lektor cand. scient. PhD  Rikke Nørregaard
Medvejleder: Professor Paul Austin, MD,PhD, Washington University, St. Louis
Medvejleder: Professor dr.med. Jens Christian Djurhuus

Pubertetsudvikling hos unge udsat for hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen

Vi ved, at børn og unge går tidligere i pubertet end deres bedsteforældre gjorde for blot 50 – 100 år siden. Det er i midlertidig uklart hvorvidt den gennemsnittelige pubertetsalder fortsat falder, hvad årsagen i så fald kan være og om tidlig eller sen pubertetsudvikling har betydning for vores helbred senere i livet.

Det er i dyreforsøg påvist at udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen kan spille en afgørende rolle for pubertetsudvikling men sammenhængen er aldrig bekræftet i undersøgelser på mennesker. Vi ønsker derfor at undersøge hvorvidt 3 forskellige påvirkninger med potentiel hormonforstyrrende effekt hhv. indtag af hovedpinespiller under graviditeten, brug af hormonbehandling og kunstig befrugtning for at opnå graviditet samt indhold af hormonforstyrrende stoffer (PFCs) i moderens blod under graviditeten ændrer pubertetsalderen og første del af pubertetsforløbet hos unge. I 2002 – 2003 fik en gruppe af gravide mødre taget blodprøver og blev interviewet om livsstil og medicinforbrug. 22.550 børn født af disse mødre har siden 11-års alderen besvaret et detaljeret spørgeskema vedr. pubertetsudvikling hver 6 måned. Vi indhenter med andre ord oplysninger om Deres pubertetsudvikling mens den står på og vil med disse kunne undersøge ovennævnte sammenhænge.

Mit projekt vil bidrage til den eksisterende, begrænsede viden om pubertetsudvikling og potentielt identificere årsager til ændringer i pubertetsalderen hos danske unge. Undersøgelser af årsager til sådanne ændringer er yderst vigtig da f.eks. tidlig pubertetsudvikling kan være en markør for udvikling af betydningsfulde sygdomme som sukkersyge, fedme og testikelkræft i voksentilværelsen.

Projektansvarlig: Læge, Ph.D. studerende, Andreas Ernst
Hovedvejleder:Professor Cecilia Høst Ramlau-Hansen, cand.scient., Ph.D.
Medvejleder:Professor,Henning Olsen, læge, dr.med. 
Medvejleder: Professor Jørn Olsen, læge, Ph.D.

Øvrige kliniske studier

Vandladningsegenskaber vurderet ved ambulant og konventionel urodynamik

Ved den konventionelle urodynamik vurderes vandladningsfunktionen under kunstig opfyldning af blæren og efterfølgende vandladning. Undersøgelser kan have store konsekvenser for patienterne da mange terapeutiske beslutninger træffes ud fra disse undersøgelser. Imidlertid er det kendt at vandladningsfunktionen hos børn forandres konstant under hele opvæksten og varierer i løbet af døgnet. Disse variationer kan fanges ved den ambulante undersøgelse hvor vandladningsfunktionen registreres over døgnet i en lille bærbar enhed. Undersøgelsen skal sammenligne de to metoder og afsløre hvilke børn har gavn af den mere resursekrævende ambulante undersøgelse. Dette gælder især for børn med større blæremisdannelser og børn med rygmarvsbrok.

Projektansvarlig: Research Fellow, cand.med.  Yutao Lu
Hovedvejleder: Professor dr.med.  L. Henning Olsen
Medvejleder: Professor Jens Christian Djurhuus

Biomarkører ved hydronefrose

En udvidelse af de øvreurinveje (Hydro- (uretero-)nefrose) en af de hyppigste medfødte misdannelser i urinvejene. Kun 1/3 del af børn med denne misdannelse skal imidlertid opereres, de øvrige børn skal følges i en del år for at sikre at børnene ikke mister nyrefunktion. Formålet med studiet er at identificere biomakører i urinen der kan hjælpe til at træffe beslutning om operation eller ej. Der indsamles systematisk urin fra disse børn i en biobank med henblik på molekylær biologisk analyse.

Projektansvarlig: Læge, PhD Mia Gebauer Madsen
Projektansvarlig: Professor dr.med. L. Henning Olsen
Samarbejdspartner:  Lektor, PhD Rikke Nørregaard

Forskningsansvarlig for børneurologiprojekter