Prostatacancer

Ph.D projekter

 

Salvage strålebehandling

Salvage strålebehandling hos patienter med prostatacancer - bivirkninger, livskvalitet og sygdomsfri overlevelse - et nationalt projekt v. Maria Ervandian 

Prostatacancer (PC) er aktuelt den hyppigste cancerform hos mænd. Den generelle prostata cancerincidens er stigende, specielt i lande, der anvender PSA screening. Radikal prostatektomi(RP) er standardbehandling for mænd med lokaliseret sygdom. I forløbet efter RP indgår patienterne i et mangeårigt kontrolforløb, hvor måling af PSA er den primære parameter for behandlingseffekt.
Det er velkendt at cirka en tredjedel af de behandlede patienter vil udvikle recidiv af sygdommen med stigning i PSA som et udtryk for lokalt recidiv eller fjernmetastasering.
Ved biokemisk recidiv (PSA≥0,2 ng/mL) er der efter udelukkelse af metastaseret sygdom indikation for salvage strålebehandling (SRT).

Desværre er viden om effekter og bivirkninger af SRT utilstrækkelige.
Dette ph.d.-studium tager udgangspunkt i en kohorte af samtlige patienter behandlet med SRT på danske onkologiske afdelinger i hhv. Aarhus, Aalborg, Odense, Herlev og Rigshospitalet i perioden 2006-2010.
I dette unikke materiale er det muligt at samle information om overlevelse og progressionsfri overlevelse, samt behandlingsrelateret morbiditet. 

Projektansvarlig: Maria Ervandian, læge PHd studerende

Hovedvejleder: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

 



MR scanning til Diagnosticering og Overvågning af Prostatakræft.

Multi-parametrisk Magnetisk Resonans-scanning til Diagnosticering og Overvågning af Prostatakræft.

I Danmark er prostatakræft (PC) den hyppigste kræftform hos mænd og også den hyppigste  årsag til kræftrelateret død hos mænd. Dog er langt de fleste tilfælde at PC insignifikante og der er en bekymrende overbehandling, som hos mange medfører rejsningsbesvær og sjældnere inkontinens. Derfor vælger man ofte hos patienter med vurderet lav-risiko-sygdom blot at ”overvåge” sygdommen med regelmæssige blodprøvekontroller, samt ultralydsscanning (UL), hvor der tages 10 vævsprøver. Denne UL er desværre upræcis, og man ved fra operationspræparater at kræften ofte er mere aggressiv og mere udbredt end formodet. Dette besværliggør den individuelle risikovurdering og muligheden for at kunne lægge en sikker overvågningsstrategi. Der er derfor behov for mere præcise diagnostiske og prognostiske scanningstyper.

Magnetisk resonans-scanning (MR) kan repræsentere en sådan og en række studier fra udlandet peger også stærkt i denne retning. Herudover giver MR os muligheden for at tage målrettede vævsprøver af et specifikt suspekt område i prostata, i modsætning til vævsprøver taget tilfældigt med UL.

Vi vil vurdere om brugen af MR-scanninger og MR-vejledte vævsprøver vil sikre en mere nøjagtig diagnose og mere sikker overvågning af de ubehandlede patienter.

Vi vil scanne patienter som sættes i overvågning, og giver scanningen mistanke til større eller mere aggressiv kræft end vurderet ved UL med biopsier, vil vi supplere med 1-2 biopsier fra det suspekte område.

Vi vil desuden undersøge de økonomiske omkostninger, ved denne nye metode. Dette vil vi gøre ved løbende at indsamle data på tidsforbrug og brug af utensilier mm. Omkostningerne vil vi så sammenligne med de omkostninger, der er ved det vanlige regime. Således vil vi kunne undersøge den faktiske omkostning af opdagelsen at behandlingskrævende cancere, som findes ved den supplerende brug af MR.

Ved gennemgang af patienter, der indenfor et år har fået deres prostata fjernet grundet cancer, vil vi undersøge om graden af aggressivitet af kræften, er mere korrekt vurderet hos de, som har fået stillet deres diagnose ved MR-vejledte biopsier end ved de, som har fået diagnosen stillet ved de vanlige UL-vejledte biopsier, når der sammenlignes med det endelige resultat af operationspræparatet.

Med dette studie håber vi at finde, at diagnose, forløbsstrategi og behandling af lav-risiko PC, kan forbedres radikalt ved brug af MR og MR-vejledte biopsier, og at dette er en omkostningseffektiv metode. Ved udgangen af studiet håber vi at have MR implanteret i vores daglige rutiner i Urologisk afdeling, AUH.

 

Projektansvarlig: Maria Elkjær, læge, PH d studerende

Hovedvejleder: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre
Medvejleder: Overlæge, Ph D Bodil Ginnerup 

 

 

Prostata kræft og identifikation af prognostiske faktorer

Prostate cancer - prognostic factors and outcomes 

 

Prostatakræft er en hyppig kræftform blandt danske mænd og incidensen forventes at stige markant i takt med den voksende ældre befolkning.

 

Projektet har som hovedformål, at undersøge faktorer der påvirker overlevelse (prognose) blandt danske mænd med prostatakræft. Projekterne er registerbaseret med udgangspunkt i data fra den nationale kliniske kræftdatabase for prostatakræft, Danske Prostata Cancer Database (DAPROCAdata).

 

Vi vil undersøge bl.a. dødsårsager, fedme, livskvalitet og psykiske sygdomme blandt mænd med prostatakræft.

 

Projektansvarlig: Mary Nguyen Nielsen, læge PHd studerende


Hovedvejleder: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

Finansiering: Projektet er støttet af The Movember Foundation, Kræftens Bekæmpelse og Agnes Niebuhr Anderssons Fondslegat.

 

Udvikling af nye blod/urin baserede Biomarkører for spredt Kasterationsufølsom Prostatakræft

Projektets overordnede formål er at udvikle nye ikke, eller minimalt invasive molekylære biomarkører til forbedret behandling af avanceret prostatakræft og bedre forudsigelighed af effekt af de nuværende sekundære hormon/kemobehandlinger hos disse patienter.

Disse biomarkører skal vejlede om, hvilke patienter der skal tilbydes kemoterapi og hvilke patienter der vil have fordel af sekundær hormonbehandling som første valg hos prostatakræft patienter, hvor den primære hormonbehandling ikke længere er tilstrækkelig.

Vi vil systematisk og fremadrettet indsamle blod, og urinprøver fra patienter, hvor den primære hormonbehandling ikke længere er tilstrækkelig effektiv (patienten har da diagnosen kasterationsresistent prostatakræft (CRPC)). Desuden vil der, hvis det er muligt, blive taget op til 4 vævsprøver fra' prostata ved start af sekundær hormonbehandling/kemobehandling 

Vi vil undersøge for molekylære forskelle i det primære kræftvæv og sammenholde det med de molekylære forskelle i blod/urinprøver taget på samme tid. Disse ekstra vævsprøver tages for at få en mere grundlæggende viden' om' de' tilgrundliggende' molekylære forhold' i' prostata' kræftvæv' under' behandling' med' sekundær' hormonbehandling og/eller kemoterapibehandling.

Projektansvarlig: Marianne Trier, læge Ph.d studerende

Hovedvejleder: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

 

 

 

Rehabilitering prostatacancer Ph.D projekt

Xbox Kinect træning til mænd i kastrationsbehandling for prostatakræft

Betydning af fysisk træning af patienter med prostatakræft i kastrationsbehandling

Næsten halvdelen af alle prostatakræftpatienter, som modtager medicinsk kastrationsbehandling på grund af sygdommens spredning til f.eks. skelettet, oplever bivirkninger, som påvirker deres dagligdag.Patienterne beretter blandt andet om impotens, træthed, tab af muskelmasse samt vægtøgning. Ud over de bivirkninger, som patienterne direkte oplever, ses også bivirkninger såsom bl.a. udvikling af sukkersyge, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol.

Studier har vist, at styrke-og kredsløbstræning kan begrænse nogle af bivirkningerne ved behandlingen, men studier af hjemmetræning er til dato kun udført i meget lille mængde, og der efterlyses mere forskning på området.

Træning ved hjælp af computerspil på tv-skærme er blevet afprøvet med personer i samme aldersgruppe som hovedparten af mænd med prostatakræft, og derfor afprøves denne træningsform nu på mænd med prostatakræft i medicinsk kastrationsbehandling.

Formålet med dette projekt er at undersøge effekten af 12 ugers hjemmetræning med Xbox Kinect målt på fysisk funktion, livskvalitet og blodværdier såsom blodsukker, insulin samt kolesterol.

Projektet inkluderer patienter fra de urologiske afdelinger i Region Midtjylland indtil sommeren 2016.

Projektansvarlig:Brigitta R Villumsen, sygeplejerske Ph.d. studerende Regionshospitalet Holstebro.  Tlf. 78439425. E-mail: brigvill@rm.dk

Hovedvejleder: Professor, overlæge, dr. med. Michael Borre, 

Grundforskning

PC Projektet

Kriterier for udvælgelse og behandling af klinisk lokaliseret prostatacancer.

Hovedformålet med prostatacancer (PC) projektet er, ved anvendelse af kendte og nyudviklede metoder, at forbedre forståelsen af prostatacancer. 
I et bredt samarbejde afdelinger og institutter imellem, er formålet at bidrage til, at nedbringe såvel sygelighed som dødsfald hos patienter med klinisk lokaliseret sygdom.

Delformål med PC projektet er, at oprette en klinisk database mhp. kvalitetskontrol af diagnosticering, stadieinddeling af prostatacancer, operation (radikal prostatektomi), terapeutiske bivirkninger, livskvalitet, tidspunkt for evt. tilbagefald af sygdom (biokemisk, radiologisk) og overlevelse af prostata cancer.

Alle patienter der opereres med fjernelse af blærehalskirtlen (radikal prostatektomi) har siden 2002 kunnet deltage i PC projektet.
Ca 2100 patienter bidraget til PC biobanken med blod- og urinprøver samt væv fra prostata.

PC projektet udføres i tæt samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling MOMA Læs mere her

Hovedansvarlig: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

 

 

Mol Pros

Formålet med MolPros er at undersøge om man ved hjælp af en blodprøvetest af medfødte variationer (SNP) i arvemassen sammenholdt med en familiær canceranamnese vil kunne forudsige en individuel livstidsrisiko for udvikling af prostatacancer og herudfra tilrettelægge et hensigtsmæssigt kontrolforløb.

Vi ønsker at demonstrere at man, uden at gå på kompromis med sikkerheden, vil kunne nedsætte behovet for PSA testning og prostataprøvetagninger hos mænd med forhøjet PSA og negative prostatabiopsier, men fundet med lav normal risiko for udvikling af prostatacancer

Vi ønsker også at demonstrere at risikotesten højner livskvaliteten sammenlignet med mænd uden dette tilbud og at demonstrere at mænd med forhøjet PSA og negative prostatabiopsier testet med høj risiko for udvikling af prostatacancer og deraf afledt intensiv udredning, vil få påvist sygdommen hurtigere og i tidligere stadie end mænd uden dette tilbud.

Risikovurdering Livstidsrisikoen for udvikling af prostatacancer baseres på resultatet af SNPblodprøveresultatet og den familiære prostatacanceranamnese.
Teoretisk kan en mand med lav normal risiko i tilfælde af nyopstået prostatacancer i nærmeste familie skifte status under forsøgets opfølgning. I et sådant tilfælde vil kontrolforløbet ændres tilsvarende.

Mol Pros projektet udføres i tæt samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling MOMA  Læs mere her

Hovedansvarlig: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

 

 

MDM

Projektets overordnede formål er at udvikle nye ikke- eller minimalt-invasive molekylærdiagnostiske
metoder til forbedret prostatacancer detektion og bedre forudsigelse af sygdommens fremtidige forløb.Sådanne metoder skal bane vejen for at man i fremtiden kan reducere overdiagnose og overbehandling af prostatacancer. Vi vil derfor:


1) Systematisk og prospektivt indsamle blod, urin, og prostatavævsprøver fra patienter henvist til
prostatabiopsi mhp udredning for prostatacancer


2) Registrere alle relevante kliniske, parakliniske og histopatologiske parametre for disse patienter, samt følge deres forløb prospektivt. Fx resultat af initiel/repeat prostatabiopsi, respons på evt. senere behandling for prostatacancer, evt. sygdomsprogression, evt. PSA stigning etc.


3) Analysere specifikke molekyler/kandidatbiomarkører (fx miRNA, mRNA, DNA, DNA metylering, protein) i urin, blod og/eller prostatabiopsivæv fra ovennævnte patienter og sammenligne alle molekylære fund med relevante kliniske, parakliniske og histopatologiske parametre herunder biopsifund (positiv=malign, negativ=ikke-malign), tumor stadie, Gleason grad, PSA etc.

Det ultimative mål er således at udvikle en molekylærdiagnostisk test der med større sikkerhed end de
eksisterende metoder kan forudsige, hvilke patienter der reelt har brug for prostatabiopsi (initiel/repeat), samt hvilke patienter der reelt har en behandlingskrævende prostatacancer. Den endelige udvikling af en sådan test vil dog kræve yderligere undersøgelser i nye store multicenterstudier.

Projektet laves i tæt samarbejde med MOMA og ca 1500 patienter ventes at deltage i projektet.
Læs mere her:

Hovedansvarlig: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

Finansiering: Højteknologifonden har bevilget 12,8 mio DKK til projektet ”Improved molecular diagnostics for prostate cancer”, heraf 3,76 mio DKK til Aarhus Universitetshospital.
Der vil løbende blive søgt yderligere økonomisk støtte til projektet fra andre fonde.

Følg link og læs mere om øvrige kliniske forsøg og lægemiddelforsøg indenfor prostatacancer området.

Forskningsansvarlig for Prostatacancer projekter

Michael Borre

Klinisk lærestolsprofessor

Ph.d. studerende