Kliniske forsøg - prostatacancer

Kliniske forsøg - Prostatacancer

PC Projektet

Kriterier for udvælgelse og behandling af klinisk lokaliseret prostatacancer.

Hovedformålet med prostatacancer (PC) projektet er, ved anvendelse af kendte og nyudviklede metoder, at forbedre forståelsen af prostatacancer. 
I et bredt samarbejde afdelinger og institutter imellem, er formålet at bidrage til, at nedbringe såvel sygelighed som dødsfald hos patienter med klinisk lokaliseret sygdom.

Delformål med PC projektet er, at oprette en klinisk database mhp. kvalitetskontrol af diagnosticering, stadieinddeling af prostatacancer, operation (radikal prostatektomi), terapeutiske bivirkninger, livskvalitet, tidspunkt for evt. tilbagefald af sygdom (biokemisk, radiologisk) og overlevelse af prostata cancer.

Alle patienter der opereres med fjernelse af blærehalskirtlen (radikal prostatektomi) har siden 2002 kunnet deltage i PC projektet.
Ca 1900 patienter bidraget til PC biobanken med blod- og urinprøver samt væv fra prostata.

PC projektet udføres i tæt samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling MOMA Læs mere her

Kontaktperson: Projektbioanalytiker, Karin Fredborg tlf: 7845 2629

Hovedansvarlig: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

 

 

Mol Pros

Formålet med MolPros er at undersøge om man ved hjælp af en blodprøvetest af medfødte variationer (SNP) i arvemassen sammenholdt med en familiær canceranamnese vil kunne forudsige en individuel livstidsrisiko for udvikling af prostatacancer og herudfra tilrettelægge et hensigtsmæssigt kontrolforløb.

Vi ønsker at demonstrere at man, uden at gå på kompromis med sikkerheden, vil kunne nedsætte behovet for PSA testning og prostataprøvetagninger hos mænd med forhøjet PSA og negative prostatabiopsier, men fundet med lav normal risiko for udvikling af prostatacancer

Vi ønsker også at demonstrere at risikotesten højner livskvaliteten sammenlignet med mænd uden dette tilbud og at demonstrere at mænd med forhøjet PSA og negative prostatabiopsier testet med høj risiko for udvikling af prostatacancer og deraf afledt intensiv udredning, vil få påvist sygdommen hurtigere og i tidligere stadie end mænd uden dette tilbud.

Risikovurdering Livstidsrisikoen for udvikling af prostatacancer baseres på resultatet af SNPblodprøveresultatet og den familiære prostatacanceranamnese.
Teoretisk kan en mand med lav normal risiko i tilfælde af nyopstået prostatacancer i nærmeste familie skifte status under forsøgets opfølgning. I et sådant tilfælde vil kontrolforløbet ændres tilsvarende.

Mol Pros projektet udføres i tæt samarbejde med Molekylær Medicinsk afdeling MOMA  Læs mere her

Kontaktperson: Projektbioanalytiker Sara Bøcker tlf 7845 2647

Hovedansvarlig: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

 

 

MDM

Projektets overordnede formål er at udvikle nye ikke- eller minimalt-invasive molekylærdiagnostiske metoder til forbedret prostatacancer detektion og bedre forudsigelse af sygdommens fremtidige forløb.Sådanne metoder skal bane vejen for at man i fremtiden kan reducere overdiagnose og overbehandling af prostatacancer. Vi vil derfor:

1) Systematisk og prospektivt indsamle blod, urin, og prostatavævsprøver fra patienter henvist til
prostatabiopsi mhp udredning for prostatacancer

2) Registrere alle relevante kliniske, parakliniske og histopatologiske parametre for disse patienter, samt følge deres forløb prospektivt. Fx resultat af initiel/repeat prostatabiopsi, respons på evt. senere behandling for prostatacancer, evt. sygdomsprogression, evt. PSA stigning etc.

3) Analysere specifikke molekyler/kandidatbiomarkører (fx miRNA, mRNA, DNA, DNA metylering, protein) i urin, blod og/eller prostatabiopsivæv fra ovennævnte patienter og sammenligne alle molekylære fund med relevante kliniske, parakliniske og histopatologiske parametre herunder biopsifund (positiv=malign, negativ=ikke-malign), tumor stadie, Gleason grad, PSA etc.

Det ultimative mål er således at udvikle en molekylærdiagnostisk test der med større sikkerhed end de
eksisterende metoder kan forudsige, hvilke patienter der reelt har brug for prostatabiopsi (initiel/repeat), samt hvilke patienter der reelt har en behandlingskrævende prostatacancer. Den endelige udvikling af en sådan test vil dog kræve yderligere undersøgelser i nye store multicenterstudier.

Projektet laves i tæt samarbejde med MOMA og ca 1500 patienter ventes at deltage i projektet.
Læs mere her:

Finansiering: Højteknologifonden har bevilget 12,8 mio DKK til projektet ”Improved molecular diagnostics for prostate cancer”, heraf 3,76 mio DKK til Aarhus Universitetshospital. 

Der vil løbende blive søgt yderligere økonomisk støtte til projektet fra andre fonde.

Kontaktperson: Projektbioanalytiker Sara Bøcker tlf 7845 2747

Hovedansvarlig: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre  

 

 

 

CRPC

Projektets overordnede formål er, at udvikle nye ikke, eller minimalt invasive molekylære biomarkører til forbedret behandling af avanceret prostatakræft og bedre forudsigelighed af effekt af de nuværende sekundære hormon/kemobehandlinger hos disse patienter.

Disse biomarkører skal vejlede om, hvilke patienter der skal tilbydes kemoterapi og hvilke patienter der vil have fordel af sekundær hormonbehandling som første valg hos prostatakræft patienter, hvor den primære hormonbehandling ikke længere er tilstrækkelig.

Vi vil systematisk og fremadrettet indsamle blod, og urinprøver fra patienter, hvor den primære hormonbehandling ikke længere er tilstrækkelig effektiv (patienten har da diagnosen kasterationsresistent prostatakræft (CRPC)). Desuden vil der, hvis det er muligt, blive taget op til 4 vævsprøver fra' prostata ved start af sekundær hormonbehandling/kemobehandling 

Vi vil undersøge for molekylære forskelle i det primære kræftvæv og sammenholde det med de molekylære forskelle i blod/urinprøver taget på samme tid. Disse ekstra vævsprøver tages for at få en mere grundlæggende viden' om' de' tilgrundliggende' molekylære forhold' i' prostata' kræftvæv' under' behandling' med' sekundær' hormonbehandling og/eller kemoterapibehandling.

Projektansvarlig: Marianne Trier, læge Ph.d studerende

Hovedvejleder: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

Radicals

Patienter der får foretaget radikal prostatektomi pga prostatacancer, kan efterfølgende opleve, at der opstår usikkerhed om canceren er fuldstændig fjernet fra kroppen. I Århus henvises patienter med PSA stigning efter operationen ofte til supplerende strålebehandling på onkologisk afdeling.

Der er generel uenighed om, det har størst effekt, at give supplerende strålebehandling kort tid efter operationen eller om det har lige så god eller bedre effekt at vente med strålebehandling til patienten får PSA stigning, som udtryk for tilbagefald af sygdommen.

Radicals er et europæisk lodtrækningsforsøg, hvor det undersøges hvornår det har bedst effekt at tilbyde patienterne supplerende strålebehandling og om det har effekt, at modtage hormonbehandling i tillæg til strålebehandlingen. 

Beskrivelse af forsøget:

Onkologisk overlæge på Rigshospitalet Peter Meindahl er leder af forsøget i Danmark.
Forsøget er stadig pågående men der søges ikke længere nye forsøgsdeltagere.

Forsøget laves i samarbejde med: Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Forsøgsansvarlig:Overlæge Simon Buus

Kontaktperson: Projektsygeplejerske Birgit Kaa Bach tlf 7845 2637

klinisk ansvarlig på Urologisk afdeling: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

 

 

SPCG 15

Patienter med prostatacancer, der er vokset udenfor prostata men ikke har spredt sig til lymfeknuder eller knogler har gennem mange år fået tilbud om strålebehandling for at fjerne kræften.

SPCG 15 er et lodtrækningsforsøg, der sammenligner om behandling med kirurgisk fjernelse af prostata (radikal prostatektomi) evt med efterfølgende strålebehandling har bedre effekt på sygdommen, end den traditionelle strålebehandling sammen med medicinsk kastrationsbehandling.

Klinisk ansvarlig: Martin Mortensen  på Urologisk afdeling Skejby.

Forsøget laves i samarbejde med Onkologisk afdeling hvor Overlæge Lise Bentzen er klinsik ansvarlig.

Det er muligt at deltage på flere urologiske/onkologiske afdelinger i Danmark. 

Forsøget laves i samarbejde med SPCG (Skandinavisk Prostata Cancer Gruppe) og ca 1200 patienter vil deltage i forsøget på flere urologiske afdelinger i Skandinavien.

Beskrivelse af forsøget

Vil du vide mere: Kontakt gerne Projektsygeplejerske Birgit Kaa Bach telefon nummer: 7845 2637

 

 

 

 

 

Krop og Sind

Online mindfulnesstræning mod stress, angst og depression blandt kræftoverlevere.

Formålet med projektet er at udvikle og evaluere en internet-baseret psykologisk behandling for psykiske senfølger i samarbejde med kræftoverlevere.
For at gøre “Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi” mere tilgængelig for kræftpatienter og overlevere, ønsker vi derfor - i samarbejde med brugerne - at udvikle og afprøve en internetleveret udgave af metoden.

Læs mere her:

Kontaktperson: Projektsygeplejerske Helene Holm Pedersen tlf 7845 2638 eller Projektsygeplejerske Birgit Kaa Bach tlf: 7845 2637

Klinisk ansvarlig: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

 

 

FC PROSTATA COMMUNITY

Formålet med FC Prostata Community projektet er, at undersøge om fodboldtræning i en fodboldklub (motionsfodbold) sammenlignet med de nuværende træningstilbud kan fastholde mænd med prostatakræft til at være fysisk aktive og forbedre livskvaliteten, muskelmassen og knoglestyrken.

Alle mænd der har fået stillet diagnosen prostatakræft kan deltage i FC Prostata Community

Det er ikke længere muligt for nye deltagere, at blive en del af projektet   

Forskning peger på, at regelmæssig fysisk aktivitet kan have en positiv effekt hos mænd med prostatakræft, bl.a. på sygdommens udvikling.
Samtidig har tidligere forsøg vist, at fysisk træning har en positiv effekt på muskelstyrke, muskelmasse, kondition, fysisk funktion, træthed og livskvalitet. Dog har størstedelen af de hidtidige forskningsforsøg primært undersøgt effekten af kortvarige træningstilbud udbudt på hospitaler, og vi savner derfor viden om effekten af længerevarende træningstilbud uden for hospitalsmiljøet.

Projektet er opbygget som et lodtrækningsforsøg dvs. der bliver trukket lod om, hvorvidt man kommer i enten den gruppe, der spiller fodbold eller i en kontrolgruppe, der opfordres til at være aktive.

Det samlede program for deltagelse i projektet løber over en periode på et halvt år, og uanset hvilken gruppe du kommer I, vil vi bede dig om at deltage i en række undersøgelser.

Fodboldtræningen vil foregå i Idrætsklubben Lyseng på lukkede hold. En erfaren fodboldtræner fra klubben vil være ansvarlig for alle fodboldtræninger og vil forud for forsøget have gennemført et skræddersyet kursus udviklet til netop dette projekt. 

Fodboldtræningen vil foregå over et halvt år med træning to gange ugentligt af én times varighed. Træningen vil bestå af opvarmning, øvelser og spil.

Hvis man ved lodtrækning udvælges til kontrolgruppen, vil vi tilbyde dig vejledning om, hvad du selv kan gøre for at være fysisk aktiv og opsøge motionstilbud i dit nærområde.

læs mere om tilbud i Aarhus kommune:

Projektet er iværksat på initiativ fra Julie Midtgaard, som ligeledes er førsøgsansvarlig. 
Undersøgelsen er forankret på Rigshospitalet under Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning.Kræftens Bekæmpelse.

Projektansvarlig: Professor, overlæge, dr. med., Ph.d. Michael Borre

Finansiering: Projektet er finansieret af TrygFonden og støttet af DBU

Læs mere her:

Se video her:

Se indslag fra TV2 Øst her:

Hvad er et klinisk forsøg?

For at få ny viden om urologiske sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt at udføre klinisk forskning, hvor patienter deltager.

Gennem klinisk forskning kan vi blive bedre til at forebygge, diagnostisere og behandle urologiske sygdomme.

Patienter der møder Urologisk afdeling enten i ambulatoriet eller på sengeafdelingen kan blive spurgt om de ønsker at deltage i et klinisk forskningsforsøg.

De fleste forsøg udføres med henblik på at afklare, hvorvidt nye behandlingsmuligheder er bedre eller mindst lige så gode som nuværende standardbehandlinger.

Andre forsøg sammenligner eksisterende standardbehandlinger for at opnå mere viden om behandlingsformerne.

Urologisk forskningsenhed deltager i forskellige kliniske forsøg, herunder også forsøg hvor ny medicin afprøves.   
Forsøgene er som oftest internationale forsøg, hvor ny medicin testes på centre verden over.
De fleste lægemiddelforsøg i Urologisk Forskningsenhed retter sig mod patienter med prostatacancer.
Spørg gerne personalet, hvis du er interesseret i at vide, om der er et forsøg du eller en af dine pårørende kan have glæde af at deltage i.

Der er til hvert forsøg specielle krav til forsøgspersonerne, der skal deltage. 
Det vil derfor ofte kræve flere undersøgerser for at afgøre, om patienten kan være med i forsøget. 
Undersøgelserne kan være blodprøver, skanninger, hjertekardiogram mm

Hvem kan deltage i et klinisk forsøg

Forsøgspersoner, som deltager i de kliniske forsøg, kan være patienter der følges på Urologisk afdeling i Skejby, Horsens eller Randers, men også patienter der henvises fra andre urologiske afdelinger.

Hvis du har spørgsmål om deltagelse i forsøg, er du velkommen til, at kontakte vores Urologisk forskningsenhed. 

Det er frivilligt at deltage
Det er helt frivillig at deltage i et klinisk forsøg og det vil ikke påvirke patientens behandlingsmuligheder hverken under eller efter deltagelsen. 
Information om formålet med forsøget og hvad det indebærer at deltage vil blive givet af personale i forskningsenheden.

Man er meget velkommen til at have pårørende eller en god ven med til informationssamtalen og man har ret til betænkningstid inden man beslutter sig.
Hvis man ønsker at deltage underskriver patient og personale fra forskningsenheden en samtykkeerklæringen først herefter starter de første undersøgelser i forsøget.

Læs mere om forsøgspersoners rettigheder her

Kliniske lægemiddelforsøg i Urologisk Forskningsenhed

Urologisk forskningsenhed deltager i forskellige kliniske forsøg, herunder også forsøg hvor ny medicin afprøves.   

Forsøgene er som oftest internationale forsøg hvor ny medicin testes på centre verden over.
De fleste lægemiddelforsøg retter sig mod patienter med prostatacancer.
Spørg gerne personalet, hvis du er interesseret i at vide, om der er et forsøg du kan have glæde af at deltage i.

Der er til hvert forsøg specielle krav til forsøgspersonerne der skal deltage. 
Det vil derfor ofte kræve flere undersøgerser for at afgøre, om du kan være med i forsøget. 
Undersøgelserne kan være blodprøver, skanninger, hjertekardiogram mm

Hvad kræver det at deltage i et forskningsprojekt:

Det er helt frivillig at deltage i et forskningsprojekt. 
Du vil blive informeret både skriftligt og mundtligt om formålet med projektet og hvad det indebærer, hvis du ønsker at deltage.

Du er meget velkommen til at have pårørende eller en god ven med til informationssamtalen og du har ret til betænkningstid inden du beslutter dig.
Hvis du ønsker at deltage underskriver du og personale fra forskningsenheden en samtykkeerklæringen først herefter starter de første undersøgelser i projektet.
Du Kan til enhver tid trække dit samtykke til at deltage i projektet tilbage og udtræde af forskningsprojektet. 
Hvis du trækker dit samtykke tilbage vil det ikke påvirke hverken din nuværende eller fremtidige behandling i afdelingen.  

Opbevaring af oplysninger om dig, herunder oplysninger i dine blodprøver og væv, sker efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger og sundhedsloven.
Der er mulighed for at få aktindsigt i forsøgsprotokoller efter offentlighedslovens bestemmelser. Det vil sige, at du kan få adgang til at se alle papirer vedrørende din deltagelse i forsøget, bortset fra de dele, som indeholder forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger om andre.
Der er mulighed for at klage og få erstatning efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. 
Hvis der under forsøget skulle opstå en skade kan du henvende dig til Patienterstatningen, se nærmere på www.patienterstatningen.dk.

Du kan læse mere om forsøgspersoners rettigheder her